86-årige Vigga Bro er i gang med at fodre katten i sit sommerhus i Kulhuse, da Lokalavisen kontakter hende for at høre om hendes forhold til julen. Skuespilleren og historiefortælleren bor her en stribe måneder om året, og i dag er hun forbi på en kold dag med strejf af vinter.

Vi spørger hende til julen, fordi hun har været med i hele syv af de danske TV-julekalendere, og hun svarer imødekommende om det, der faktisk er et hjerte-anliggende.

Vigga kalder sig selv et jule-menneske, men hun er det med måde:

– Jeg forsøger at holde julen nede på alle mulige måder – altså: Jeg holder den enkel. Jeg holder meget af at samles i familien og af mit lille juletræ med levende lys. Jeg har altid levende lys, for ellers kan det være det samme!

– Min jul begynder, når jeg køber min adventskrans, og så i løbet af december kommer der, lidt efter lidt, lidt mere pynt op, og aldrig før end i december. Helt op mod jul får jeg mit lille juletræ. Juleaften kan jeg godt lide gentagelsen, og god mad og at man hygger sig sammen – det er det vigtige for mig.

De danske TV-kalendere synes hun er en god tradition, som giver julen fylde, fordi den samler familierne, og ”så sætter alle sig ned”.

I december laver Vigga desuden en adventskalender til sit tiårige barnebarn Agnes, og omkring jul mindes hun også uvægerligt, da hun selv var barn, for ”ens jul er jo formet af de skikke, som bliver lagt i barndommen”, som hun siger.

Barndommens jul

Viggas far døde to måneder, før hun blev født i 1937, så kort før Anden Verdenskrig blev moren alene ”med fire små børn og et knust hjerte”, som Vigga så smukt har sagt.

– Min mor stod alene tilbage med mindste lærerpension efter min far, så der var ikke meget at gøre med. Juleaften fik vi den bedste mad, vi havde råd til, men der var ikke råd til and.

Den enkle jul oplevede hun på mange måder som barn, og den flyttede ind i hende på en også positiv måde.

– Dengang arbejdede man jo til midt på juleaftensdag, og der var ikke så mange komsammener. Der var juleaften og så en enkelt julefrokost måske, og det var det. Juletræet kom altid først ind lillejuleaften, og det blev også pyntet den dag.

Vigga mindes, hvordan hun og hendes søskende havde én julekalender, en kirke, hvor man kunne lukke ruder op i tårnet og i døren, og hvor lågerne hvert år blev lukket igen, så den kunne genbruges næste år. De var meget glade for den.

– Det var jo en anden tid. I dag køber vi så mange ting og smider væk – vi har et pænt stort overforbrug.

Vigga vil dog ikke græde over, at flere har fået råd til mere, det synes hun er godt. Men nøjsomheden fra før i tiden kan man samtidig i hendes øjne lære noget godt af.

Den voldsomme jul

Vigga Bro oplever, at julen i Danmark er blevet ’voldsom’.

– Jeg synes, der er meget stress og larm over julen i dag. Jeg ved ikke, hvordan det er i Sverige og Norge, men jeg kender ikke noget andet sted, hvor der er sådan et julehalløj fra 1. november, som der er i Danmark, og gaverne fylder også meget her.

I mange år stak Vigga af til udlandet i selve julen sammen med sin mand Erik Moseholm, som hun var sammen med i ”25 vidunderlige år”, indtil hun mistede ham pludseligt i 2012 efter en blodprop.

– Erik og jeg havde det helt ens med julen, og vi har holdt jul i både Frankrig og Ægypten og Italien. Man kan altid lave sin egen jul, mener hun, og fortæller videre om højtiderne i Italien.

– Vi havde et lille hus i der, nogle år var vi der med børn i julen, nogle gange uden, begge dele var lige dejligt. I Italien samles alle familierne til jul. De går i kirke julenat og får gaver næste morgen. Og der er sådan en fin familiær stemning ude i gaderne i selve julen, man hører snak og snak alle vegne, når man går rundt. Det er en meget smuk stemning.

Siden mandens død har Vigga Bro holdt dansk jul sammen med datteren Anna Bro og svigersønnen Pilou Asbæk og hans familie, som straks, da hun var blevet alene, sagde ”Så holder vi jul sammen”.

– Det har vi gjort hvert år siden, og det har jeg været utroligt glad for. De er nogle varme, vidunderlige mennesker i min datters svigerfamilie.

Dejlige jul

Vigga Bro standser op et øjeblik, og opsummerer så:

– Jo, altså julen er dejlig.

I Viggas jul skal der være tid til samvær, snakke, ild i pejsen og ro og eftertænksomhed. Heller ikke dagene imellem jul og nytår må være overlæssede, som hun kalder det.

– Man kan jo gå en tur ud og nyde de nøgne træer, og eventuelt, hvis man er heldig, sneen. Man kan være lidt.

– Omkring julen bliver dagene jo også længere, og lyset begynder at komme tilbage. Det har vi fejret fra før Jesus. Så det er et punkt, der sidder dybt i en.