Artiklen blev bragt første gang i juni 2023, i anledning af julen er den åben for alle.
Hvorfor tager man en gris på Røsnæs og sender den helt til Brasilien?
Hvorfor køber man i dyre domme en flybillet til grisen på ’Pig Class’, sender den på vinger og kræser for den undervejs?
Hvorfor - de har vel grise nok i Brasilien i forvejen?
Og så ikke bare én gris, men 33 grise på én gang - søer og orner. Et helt rejseselskab - og med en svinedreng som ledsager.
Giver det overhovedet mening? For man sender da vel ikke grise med fly til Brasilien, slagter dem og smider nogle lunser på grillen?
Nej!
Håndplukkede svin
Der er en god grund til, at svineavlere både i Danmark og i udlandet håndplukker svin på Avlscenter Lykkensgaard på Røsnæs.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Når en svinebonde langt væk fra køber avlssvin på Lykkensgaard, koster grisene dels noget mere end et almindeligt slagtesvin, dels koster transporten dyrt, når grisene skal flyves til fjerne lande. For det er ikke kun brasilianske svineavlere, der er kunder på Røsnæs.
Det er en investering i førsteklasses avlsmateriale. En investering, der gør det muligt for dem at avle bedre svin.
Gør de så en forskel, grisene fra Røsnæs?
Det korte svar er ja.
Det noget længere ja, det kommer her.
Ulrik Olsen på Lykkensgaard Avlscenter eksporterer sine avlsdyr via DanBred, som er specialist i at håndtere dyrene, i papirarbejdet og i salg til aftagere ude i verden.
Et stort setup
Det er et stort setup, hver gang et avlsdyr sendes på vingerne til et sted på den anden side kloden.
Med mottoer som ’Get big fast’ og ’Your business. Our DNA’ går DanBred ud i verden og slår på tromme for de gevinster, der er at hente ved at anskaffe sig danske avlsdyr.
Sagt på godt dansk: Bliv stor hurtigt. Din forretning - vores DNA.
DanBred skilter med, at man kan producere 4300 kilo per so årligt med brug af mindre end 2,27 kilo foder per opnået kilo tilvækst.
Sagt på en anden måde - af Ulrik Olsen: Dyr med lille input af foder og stort output af kød.
Der er flere grisetyper at vælge imellem: Landrace, yorkshire og duroc.
Efterspørgslen viser betydningen af dansk avlsarbejde til at sikre sund og god fødevareproduktion også i andre lande. Til at mætte munde.
De gode geners værdi
De grise, der flyves fra Danmark og ud i verden, er som nævnt avlsdyr. Det er ikke dem, der skal slagtes. De skal derimod give deres gode gener videre og sikre en sund og god fødevareproduktion. Fordi de giver deres gode gener videre.
Som Frank Remme fra DanBred fastslår: - Den bedste genetik giver de bedste resultater. I sidste ende giver det den bedste økonomi.
Hvilke fordele regner kunderne med at opnå?
- Dyrene har den klart bedste foderudnyttelse, de bedste kuldstørrelser og den største vækst.
Sådan vælges dyrene
Hvordan sker udvælgelsen af avlsgrisene?
- Enten af vores selektionsteam - eller kunden kommer selv til Danmark og vælger de grise, de gerne vil have fløjet til deres besætning.
Grisene skal oftest i karantæne og gennemgå en række krav og test, inden de er klar til afgang.
Grisene tjekkes - både når de går og står stille, og patterne tjekkes. De skal jo gerne kunne fodre pattegrise i næste generation.
Artiklen fortsætter efter billedet.
De bedste bliver hjemme
Der holdes altid øje med det enkelte dyrs avlsværdi, og de dyr, der topper - de bedste af de bedste - beholder vi altid hjemme i Danmark til den næste generation.
Hvordan foregår transporten typisk?
- Efter karantæne og test syner Fødevarestyrelsens dyrlæge dyrene. Der udarbejdes dokumenter, som følger dyrene hele vejen ud til modtageren.
Alle avlsgrise har et chippet identifikations-øremærke med et unikt nummer. Det står i papirerne og tjekkes, når de ankommer til destinationen.
Grisene transporteres i en lukket bil med aircondition og filter for at sikre mod sygdomme - lidt ligesom det filter, der er opsat på Lykkensgaard.
På luksus-class
Grisene checker ind på fly i en lufthavn i Europa med direkte flyvning til destinationen. Det sker i specialfremstillede trækasser, hvor der er masser af vand , foder og blødt leje.
- Faktisk må man sige, at de transporteres ganske luksuriøst, fortæller Frank Remme.
I modtagerlandet har DanBred sørget for at forberede tolden med et scan af alle grisedokumenter.
Artiklen fortsætter efter billedet.
- Det er vigtigt, så grisene kan tages hurtigt af flyet, blive læsset på en lastbil og kørt direkte til en ny karantæne. Når de slippes ud af den, kan de sendes til modtagerbesætningen og er klar til at blive forældre til en kommende generation.
Svinedrengen
Er der en ’svinedreng’ med på flyrejsen?
- Sommetider har vi en ‘flight-attendant’ med, specielt når vi sender et helt fly med flere hundrede grise. Det vil altid være en grisefaglig person, som kan holde øje med, at grisene har det godt.
Hvad koster et avlsdyr, når de leveres hos kunden i fx Brasilien - med alle udgifter iberegnet: Køb, transport, håndtering?
Det spørgsmål får vi ikke svar på. Af konkurrencemæssige hensyn.
Toppen af poppen
- Det er toppen af poppen, de grise, siger Ulrik Olsen på avlscentret på Røsnæs.
- Det smitter af på aftagerne af vores avlsdyr, at vi stiller dyrebar genetik til deres rådighed. Dermed forfines deres produktion, så det er rentabelt at drive svinebrug. Og med eksporten af avlsdyr får vi herhjemme royalties - en slags gen-afgift - som kommer dansk dyreproduktion til gode.
Ulrik Olsen producerer 30.000 svin årligt.
500 avlssvin sendes med fly til Sydamerika og Asien. 1000 køres til svineproducenter i hele Europa. 10.000 afsættes herhjemme. De øvrige sendes til slagtning.
Ulrik Olsen er en af de 24 svineavlere herhjemme, som hele tiden jagter bedre resultater inden for genetik.
Avlssvinenes flyrejse foregår ganske luksuriøst.
Frank Remme, DanBred
