Præstø har fået en ny bridgeklub

PRÆSTØ: På en stiftende generalforsamling 12. august så en ny bridgeklub i Præstø dagens lys. "Torsdagsklubben" er stiftet af 17 medlemmer, der på forhånd havde besluttet sig for at spille i den nye klubs regi.

- Der er ingen dramatik i i det. Vi var en gruppe spillere, der godt kunne lide at spille sammen og hellere ville mødes om torsdagen. Det var der ikke mulighed for i Bridgeklubben Præstø, så derfor tog Mikkel Vass og Morten Autrup initiativ til den nye klub, fortæller Irene Borre, sekretær i bestyrelsen for den nye klub.

Klubbens officielle navn er "Torsdagsklubben Præstø", og spillestedet er Kirsebærvej 23, Præstø. Formålet med klubben er at samle bridgeinteresserede til spilleaftener om torsdagen for gennem træning, undervisning og turneringsspil at dygtiggøre medlemmerne og fremme kendskabet til og interessen for bridge.

Plads til 24

Klubben er medlem af Danmarks Bridgeforbund og dermed distrikt Storstrøm, og klubben er derfor underlagt såvel forbundets som distriktets vedtægter og reglementer. Klubben er tilsluttet forbundets Mesterpointordning efter de gældende regler.

Formand for den nye klub er Mikkel Vass. Bestyrelsen består i øvrigt af Christian Benzner som næstformand, Ulla Autrup som kasserer, Eivind Sveinbjørnsson som turneringsleder og Irene Borre som sekretær.

I spillelokalet kan der maximalt være 24 spillere. Er der flere, der ønsker at spille, kan man komme på venteliste.

Interesserede kan kontakte klubben på mailadressen sutsko.kirsebaervej gmail.com. Se desuden klubben hjemmeside på www.bridge.dk/2480.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...