Lyngby Boldklub og Jonas Henriksen har i dag indgået en aftale, der tilknytter den 19-årige angriber på en 3-årig aftale, skriver lyngby-boldklub.dk
Jonas Henriksen har været i Lyngby siden bruddet med FCK og har ikke bare deltaget i opstarten, men også spillet træningskampe og Superligakampe. Det har han gjort så overbevisende, at Lyngby Boldklub i dag har givet spilleren en 3-årig kontrakt.
"Vi har kunnet følge Jonas på FCKs U19-hold, men han har først fået lov til at træne med os her i sommer. Han er en ung spiller, der indeholder nogle gode værktøjer, som forhåbentlig bliver endnu mere spændende med tiden", udtaler Lyngbys sportschef Birger Jørgensen. Han beskriver Jonas Henriksen som en hårdtarbejdende fyr, der er opsat på at tilegne sig nye færdigheder - noget som Lyngby forhåbentlig kan hjælpe med.
"Han har store ambitioner. Han har kun været inde og snuse ganske lidt til ulandsholdene, men har til gengæld en klar målsætning om, at udvikle sig hurtigt og overhale sine jævnaldrende kolleger", afslutter Birger Jørgensen.