Her er de 20 bedste spillere i Herreligaen: Fire sjællændere er iblandt

Tobias Nielsen er den højst placerede sjællænder på listen - mens også Jeppe Cieslak (helt tv og delvist skjult) er godt med.

Tobias Nielsen er den højst placerede sjællænder på listen - mens også Jeppe Cieslak (helt tv og delvist skjult) er godt med.

Forkortelsen MEP er engelsk og står for “Most Effective Player” - og er et system, der i håndbold hovedsageligt baserer sig på offensive aktioner. Og som groft sagt fortæller, hvem den bedste angrebsspiller er i en række.

Eksempelvis giver mål og assist pluspoint, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minuspoint. Scoringsprocenten spiller ligeledes positivt eller negativt ind, og det hele regnes så af Divisionsforeningen sammen til en samlet score.

Og hér efter 16 spillerunder er “kongen” over dem alle GOG’s Emil Madsen med et gennemsnit på 4,68 MEP-point i snit pr. kamp. Noget, som TMS Ringsted i øvrigt fik masser af indblik i forleden, hvor Madsen scorede hele 10 mål mod midtsjællændere.

Men apropos TMS, i øvrigt, så ligger holdets topscorer, Tobias Nielsen, såmænd nummer to på hele ligaens MEP-liste med 4,3 point i snit. Og kigger man på de 20 øverste spillere på listen, finder man tre yderligere sjællændere imellem:

Verdensstjernen og Helsingør-drengen Mikkel Hansen (Aalborg Håndbold) sniger sig ind som nummer 12, mens Nordsjælland Håndbolds Jeppe Cieslak er den tredjehøjest placerede som nummer 15. Endelig er Morten Hempel Jensen fra Roskilde (SAH) 18’er.

Her er Top 20-listen i sin helhed:

1) Emil Madsen (GOG) 4,68 MEP-point

2) Tobias Nielsen (TMS Ringsted) 4,3

3) Frederik Tilsted (Mors-Thy Håndbold) 4,3

4) Jeppe Gade (Lemvig-Thyborøn Håndbold) 4,17

5) Nicolaj Jørgensen (SønderjyskE) 3,94

6) William Aar (Ribe-Esbjerg HH) 3,86

7) Marcus Midtgaard (Mors-Thy Håndbold) 3,45

8) Mads Hoxer (Aalborg Håndbold) 3,21

9) Aron Mensing (GOG) 3,19

10) Anders Martinusen (Fredericia HK) 3,16

11) Andreas Lang (SønderjyskE) 3,01

12) Mikkel Hansen (Aalborg Håndbold) 2,97

13) Oliver Norlyk (KIF Kolding) 2,94

14) Simon Hald (Aalborg Håndbold) 2,81

15) Jeppe Cieslak (Nordsjælland Håndbold) 2,75

16) Noah Gaudin (Skjern Håndbold) 2,75

17) Mathias Jørgensen (Ribe-Esbjerg HH) 2,73

18) Morten Hempel Jensen (SAH) 2,63

19) Andreas Søgaard (Ribe-Esbjerg HH) 2,6

20) Martin Bisgaard (Fredericia HK) 2,6

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...