Historie fra det gamle Nørregade i Frederiksværk

Nørregade i Frederiksværk har haft en historie, der bør huskes og historierne toner sig frem lidt efter lidt, når vi går ned igennem Nørregade, i vores gamle barndomsby.

Hvis vi så bruger hjælp fra folketællinger, bygningshistorie samt andre gamle optegnelser, historiske billeder mm. sættes der fakta på og historien folder sig ud og giver os indblik og nogle af de gamle historiske minder tilbage og det bliver igen levende for os.

Også denne historie fra begyndelsen af 1900-tallet i Nørregade bliver levende. Lad os dvæle lidt ved nr. 22 dengang - og nr. 20 i dag. Her kommer mange mennesker i dag i Karl-e vores allesammens kulturhus i Frederiksværk - og det gjorde der også dengang. Hyggeligt at tænke tilbage på.

Huset nr. 22 lå lige på hjørnet ind mod Karl E gården. Karl E eksisterede ikke dengang, der var kun en havelåge ind til en lille idyldisk gård. Bag det store træ kunne man ane en lille romantisk have med borde og stole for gæster. Her lå "Pensionatet ved skoven", som det hed. Derfra kunne man komme direkte op i den dejlige bøgeskov. Hvilket tiltrak gæster langvejs fra.

Turisterne begyndte at strømme til Frederiksværk dengang i starten af 1900-tallet, på grund af den smukke natur med fjord og å, bøgeskove, strande, Danmarks største sø Arresø, det smukke slot Arresødal og et bakket landskab med smukke udsigter.

Her mødtes det bedre borgerskab fra byen. Her kunne en udflugt for hele familien løbe af stablen, eller man kunne mødes med venner og bekendte. Et par enkelte venner kunne også mødes her og ordne verdenssituationen. Der var sikkert også underholdning, som der jo også er i dag i samme gård om sommeren.

Vi kan læse om hvordan man mødtes her i bogen ” Spilleklubben De Fire brødre” , et godt lille hyggeligt og brugt sted i Frederiksværk dengang som nu. Man skal tænke på, at automobilen kom frem i disse år og det gav yderligere muligheder. Togbanen var anlagt og man kunne komme af den vej til byen. Der er da også udgivet rejsehæfter i disse år, fulde af gode tur-forslag.

Husets ejere var i 1901 forhenværende høker Peter Andreas Mortensen og hustru Anne Marie. De havde en datter der hed Valborg. Mortensen lejede forretningen ud mod Nørregade til en ung skrædder fra København, nemlig Marius Andersen, der startede en skrædderbutik med tilskæring og ekvipering.

Alt imens drev Mortensen og frue ”Pensionatet v Skoven” videre inde bag havelågen og den dejlige have.

Mortensens datter Valborg blev imidlertid forelsket i den flotte Skrædder Marius og omvendt og de gifter sig og får to børn Svend Aage og Edith Rigmor.

Den gamle Mortensen dør i 1910 og da han har lavet særeje for sin datter Valborg, overtager hun både Pensionatet ved skoven og skrædderbutik samt bolig.

Valborg og skrædder Marinus Andersen bliver skilt og de rejser begge fra Frederiksværk. Pensionatet ved skoven bliver revet ned. Vi møder senere familien i Strandgade, men det er en anden historie, som I nok skal få en anden gang.

Senere lejer Karl E første etage i huset og har møbelsalg her. Han udvider dog sin butik nedenunder samt bygger en hel ny bygning i gården, senere en tilbygning ned langs med isenkræmmeren som dengang var dyrlæge., Der kom til at ligge bygning helt ned til Nørregade.

– Det er som er den vi kender i dag. Der har været flere små forretninger i bygningen gennem årene. Det er her i Karl e`s lange bygning ”Lokalhistorisk Værksted” holder til hver torsdag. På væggen bag vores mødested, kan ses gamle billeder fra Frederiksværk. Her arbejder vi med gamle historier fra hele Halsnæs, men er meget optaget af Frederiksværk. Vi samler på gamle billeder og har mange album at kigge i ved et besøg. Du kan gå på jagt i vores bogskab.

Hvordan kom så den historie frem, jo en mand ved navn Palle Hyldenbrandt, fandt en gammel dagbog fra Frederiksværk. Hans farfar havde efterladt en slags protokol over fire brødres spilleklub i 1909. En af de fire medlemmer i denne klub var Skrædder Marius Andersen. Han kaldes Mesteren i bogen, der hedder "Spilleklubben De Fire Brødre".

Bogen og baggrunden for den har været omtalt i Frederiksborg Amts Avis og i Jul i Frederiksværk 2021.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...