Næstved // - Man padler altså ikke - man ror en kajak.
Hvis nogen kan udtale sig med autoritet om den sag, er det 76-årige Tage Johannessen, der har været medlem af NKC, Næstved Kajak- og Canoklub, i 61 år.
Da han som stor dreng begyndte at komme i klubben hed den også NKC men dengang betød det Næstved Kajak Club.
- Efterhånden var der også en del kanoer i klubben og da vi allerede havde et indarbejdet navn, tillod vi os at kalde en kano for en Cano, siger han med et smil.
Da Tage Johannessen blev medlem havde NKC eksisteret i ni år. Det er derfor 70 år siden klubben blev etableret. Sidst i 30´erne var der kortvarigt en klub, hvor klubhuset var en stald midt i Næstved. Den lå sådan cirka hvor cowboyrækkerne i Bio Næstved er i dag. Senere rykkede klubben og kajakopbevaringen til en pram i havnen. Denne klub opløstes og fødslen af den nuværende klub skete 5. september 1940, og med tilholdssted længere ud ad den kanal, der var blevet gravet få år for inden. Lige dér hvor åløbet går under Kanalvej og bliver til Gammelåen, i daglig tale, byggede roklubbens medlemmer i 1944 egenhændigt et klubhus i træ beklædt med stålplader.
- Vi var i mange år 40-50 medlemmer, der roede på fjorden og Susåen. Jeg har altid holdt meget af at komme tæt på naturen, at ro lige så stille ind på lavt vand og se dyrelivet i fjorden eller i Susåen, fortæller Tage Johannessen, der stadig er aktiv i klubben. Siden starten har der været ført rojournal, og han fortæller med en vis stolthed i stemmen at det er blevet til over 21.000 kilometer med rotag i kajakken både i Danmark og i den svenske skærgård helt op til Stockholm.
Plads til flere kajakker - og eliteroere
I 1958 blev pladsen for trang, og endnu en gang troppede medlemmerne op og var med til at bygge det nuværende klubhus på Kanalvej. Kajaksporten blev mere og mere populær. Der blev roet i turkajakker og nogle fik endda mod på at deltage i konkurrencer.
Det blev en årrække i 60´erne en overvældende succes for klubben, hvor flere kom hjem med glimtende medaljer i snor rundt om halsen. En roer som Hans Wiggo Knudsen blev Nordisk Mester i 1963 og sammen med Preben Jensen, der er nuværende formand i klubben, tog de en flot 9. plads i finaleløbet i toer-kajak ved OL i Tokyo i 1964. I disciplinen 4 x 500 m stafet fik disse to også, sammen med klubkammeraterne Leif Steffen Hansen og Jørgen Andersen, et DM guld i hus i 1963 . Også i nyere tid har klubben markeret sig. I toer kajak fik Carsten Soelgaard EM sølv i 1997 og i årene 1994, 98 og 99 fik han bronze ved VM i toer kajak.
Havkajakken er populær
Årligt deltager et halvt hundrede nye roere på et af klubbens fem kajakskolehold, og de foretrækker oftest at blive undervist i havkajakker. Derfor er denne kajaktype ved at være dominerende i klubhuset, der huser omkring 120 kajakker i alt. Det er primært havkajakker men også tur- og og en kombination af begge lavet i træ, polyethylen eller glasfiber de godt 160 medlemmer benytter - egne eller klubbens.
- Børn fra 10 år kan melde sig ind i klubben men gennemsnitsalderen er faktisk 40+. Kajakroning er en naturnær og afstressende fritidsaktivitet. Så i dag har vi ingen konkurrenceroere, fortæller Lone Meyhoff-Pedersen, der har fået klublivet ind med modermælken. Hun har bl.a. været formand i klubben og er i dag formand for aktivitetsudvalget.
En af klubbens yngre roere, Morten Salomonsen, gennemførte kajakskolen sidste år i forbindelse med et livsstilsændringsprojekt. Og det må man sige er lykkedes. Allerede nu har han gjort kajaksporten til en daglig lidenskab, og i indeværende sæson har han roet 2907 kilometer. Den rekord ligger dog ikke så langt fra Niels Henrik Knudsens, der er på 2342 kilometer. At man kan ro hele livet er sidstnævnte, ligesom 76-årige Tage Johannessen, også et godt bevis på. Niels Henrik Knudsen er 78 år, hvilket de fleste vil benægte sandheden af.
Næstved Kajak- og Canoklub markerer 70 års dagen internt.
