Sanne brænder Ringsted af igen

Ringsted: Mindre end to timer før, Sanne Salomonsen skulle spille på Ringsted Festival, måtte konferencier Mek Pek meddele et skuffet publikum, at hun aflyser koncerten.

Den var ellers ventet med længsel, efter at Sanne Salomonsen en gang tidligere har meldt afbud til Ringsted Festival. I 2006 blev hun ramt af en blodprop, men denne gang var det ikke hende, der var syg. I stedet er det hendes kapelmester, Nikolaj Steen, der ligger med 40 i feber.

Sanne Salomonsen havde til det sidste håbet, at Nikolaj Steen ville blive rask, og afbuddet kom derfor med så kort varsel, at festivalen fik meget travlt med at finde en afløser.

Det lykkedes på mirakuløs vis at få Zididada til at tage turen til Ringsted og med en halv times forsinkelse gik de på scenen med et akustisk arrangement, hvor publikum fik lov til at synge med fra første nummer.

Læs meget mere om Ringsted Festival i DAGBLADET Ringsted mandag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...