Bones fik gang i benene

Roskilde: Restauranten Bones åbnede torsdag sin første, sjællandske restaurant i Roskilde. Ejerne af den jyske kæde har specialiseret sig i den amerikanske spise spareribs, på dansk: gnaveben, men de håber ikke, der kommer for mange kunder de første par dage.

- Jeg ved godt, det måske lyder underligt, men jeg håber ikke, vi får en fuldstændig proppet restaurant de første par dage. Vi har omkring 50 nye, unge medarbejdere, der skal læres op, og de kan ikke følge med, hvis restauranten bliver fyldt, og vi samtidig skal levere den kvalitet servicen, vi gerne vil. Så en kontrolleret igangsætning ville være fint, mener en af de fire ejere, Tom Sørensen.

Bones ligger 11 andre steder i landet. Men kun på Fyn og i Jylland. Ejerne ser Roskilde-restauranten som et springbræt til flere placeringer på Sjælland.

- Inden for de næste tre til fem år skulle vi gerne have mellem fire og seks sjællandske restauranter, forklarer Tom Sørensen.

Ejerne ser blandt andet byer som Hillerød, Næstved og Holbæk som oplagte muligheder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...