Sandberg fik 600.000 kroner for bog

Københavns Politi fik forlænget varetægtsfængslingen af Brian Sandberg samt 15 kammerater fra Hells Angels og støttegruppen AK81. Dommen ventes først om et år.

Københavns Politi fik forlænget varetægtsfængslingen af Brian Sandberg samt 15 kammerater fra Hells Angels og støttegruppen AK81. Dommen ventes først om et år.

Ekstra Bladets Forlag har overført 600.000 kroner til rockeren Brian Sandbergs konto i forskud på hans bog "Gangster", der udkom i foråret.

Sandberg sidder for tiden varetægtsfængslet, sigtet for at stå bag to drabsforsøg på rivaler fra den københavnske underverden.

Men ikke så snart havde Sandbergs konto fået det klækkelige boost, før politiet konfiskerede hele forskuddet.

Det skete med den begrundelse, at beløbet skal dække sagsomkostningerne i de to attentatsager. Og det vil rockeren i den hvide vest ikke finde sig i.

- Han føler, at det er noget personligt fra politiets side, fortæller hans forsvarer, Michael Juul Eriksen.

- Og jeg må sige, at jeg aldrig har set noget lignende. Når politiet tager pengene, før sagen er afsluttet, så dømmer de ham jo på forhånd, påpeger advokaten med henvisning til, at man kun betaler sagsomkostninger, hvis man bliver dømt.

I sidste uge blåstemplede Københavns Byret politiets konfiskation af Sandbergs forskud, men den kendelse har stifteren af Hells Angels håndlangerorganisation, AK81, nu kæret til Østre Landsret, oplyser Michael Juul Eriksen.

Fredag var Sandberg igen i retten, denne gang som vidne i en sag, hvor han selv blev beskudt på en juicebar i det indre København.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...