Se vadefuglene i Nivå

To dage i august holder den frivillige arbejdsgruppe ved Fugleværnsfondens reservat i Nivå Bugt Strandenge igen åbent hus.

De arktiske vadefugle raster nu på deres vej sydpå, og der er gode chancer for at iagttage især ryler, lille kobbersneppe, småspove, mudderklire og hjejler.

Fornøjelsen for alle fugleinteresserede skulle være betydelig forhøjet nu, hvor det fine, nye fugletårn er taget i brug.

Der er begge dage medlemmer af Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe til stede på Tangen med kikkerter og teleskoper, og de hjælper gerne til med at artsbestemme fuglene.

Det er ifølge arbejdsgruppen en stor oplevelse at se fugle og natur gennem kikkert og teleskop, især hvis man ikke har prøvet det før.

Åbent hus foregår onsdag den 4. august kl. 19.00 -21.00 og den søndag 29. august kl. 13.00 -16.00.

Der er adgang til reservatet ad stien fra Strandvejen ca. 100 meter syd for Nivåen. Mødestedet er for enden af stien, der begynder ved Strandvejen ved lågerne gennem kvægfolden. Medbring gerne kikkert.

Læs mere på

http://www.fuglevaernsfonden.dk

.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...