Ny kommunaldirektør skal godkendes i aften

Allerød Byråd skal i aften godkende den kandidat, som ansættelsesudvalget har indstillet som ny kommunaldirektør i Allerød Kommune efter Peter Funder.

Ansættelsesudvalget, der består af Økonomiudvalgets medlemmer suppleret med direktør Anne Steffensen og og næstformanden i HovedMedudvalget Ole Andreasen, har sammen med Lundgaard Konsulenterne gennemført to interviewrunder med først seks og siden tre kandidater til stillingen.

Nu er den foretrukne kandidat valgt ud, og udover at godkende ansættelsen skal byrådet i aften give borgmester Erik Lund bemyndigelse til at aftale lønnen med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Den nye kommunaldirektør ansættes på en femårig åremålskontrakt og tiltræder efter planen 1. august 2010.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...