Price sælger sommerhus i Lumsås

Adam Price har sat sit sommerhus i Lumsås til salg, hvor optagelserne til madprogramserien "Spise med Price" er optaget.

Adam Price har sat sit sommerhus i Lumsås til salg, hvor optagelserne til madprogramserien "Spise med Price" er optaget.

Den madglade Adam Price flytter inden længe fra Lumsås i Odsherred, hvor hab i en periode har haft sommerhus i Lumsås. Det skriver B.T. tirsdag.

Det 97 kvadratmeter store sommerhus har hidtil været scene for brødrene Adam og James Prices madserie »Spise med Price«, og derfor skal DR og brødrene til at finde et nyt sted til optagelserne, næste gang de skal lave mad på tv.

- Jeg sælger mit sommerhus, fordi min økonomi ikke rækker til at have det længere. Jeg har været rigtig glad for at komme derop, men har nu kig på nogle andre sommerhuse i stedet for, siger Adam Price til B.T.

Ifølge B.T. kommer han ikke til at tjene på sommerhuset. For ejendomsmægler for Nybolig i Nykøbing Sjælland Poul Erik Sandberg solgte for tre år siden huset til Adam Price for 3,5 millioner kroner. Siden er det istandsat for 1,6 millioner kroner, men nu er det sat til salg for 4.150.000 kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...