Hvorfor Supersygehuse?

Af Bent Larsen, gruppeformand for Venstre i Region Hovedstaden

Hvis man bliver syg, handler det om at blive rask - alt andet betyder mindre. Lad mig pege på de fire mest indlysende grunde til supersygehuse:

1) Der er specialister inden for samtlige specialer tilstede 24 timer i døgnet, året rundt. Som patient bliver man modtaget det rigtige sted, bliver hurtigt udredt, og en behandlingsplan kan udarbejdes straks. Tid og erfarne læger er en afgørende faktor for helbredelse.

2) Vi kan sikre enestuer med eget toilet og bad. Alle undersøgelser viser, at det er det eneste rigtige. Patienten kommer sig hurtigere, der sker færre infektioner, kommunikation mellem læge, patient og pårørende forbedres, og patienten har ro uden forstyrrelser fra medpatienter.

3) Ved at bygge tidssvarende kan vi reducere driftsudgifterne med 8 % årligt og sikre miljø- og energirigtige løsninger.

4) Nybyggeri giver højere kvalitet i behandlingen, større patientsikkerhed og bedre økonomi - derved får vi mere sundhed for pengene.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...