Nej til sammenlægning af Kulsvierskolen og Skanseskolen

Det er dybt forkasteligt og amatøragtigt af Hillerød kommune at finde på at påtænke sammenlægning af Kulsvierskolen og Skanseskolen. Projektet kunne de med fordel kalde "Kulskansen", da det giver de rette associationer. Noget der er sort og forskanset imod sund fornuft og at modtage lærdom.

Det er typisk dansk logik at når noget går dårligt så mixer man det der går godt sammen med det dårlige. Nu skal vi så have en halvdårlig Maxi-skole med over 1300 elever. I stedet for at kommunen sætter endnu mere ind på at forbedre det at gå i skole på Skanseskolen.

Hvis man vælger at tage de første spæde skridt med at sammenlægge administrationen, har man givet lods til at hele "Pakken" bliver listet ind af bagdøren på sigt. Det bliver så på bekostning af Hillerød Øst børnenes udbytte af 10 års skolelærdom. hvis denne sammenlægning sker,får privatskolerne i området kronede dage. Ja der bliver sikkert basis for at åbne en ny privatskole i Hillerød øst. Og det sker med en Socialdemokratisk borgmester.

"Tak for kaffe" Siger jeg bare. Hvis kommunen får dette igennem, får vi "Kulskansen" Hvor børnene skal have ødelagt gode og trygge rammer, og have nye og større klasser.

Jeg er sikker på at med kommunens/skoleledelsernes nuværende dømmekraft får sammenlægningen uanede højder, og med store konsekvenser for det enkelte barn. Hvilke forældre vil stå model til det?

Der vil ske det at ikke mange vil have deres børn til at være "Forsøgskaniner" I dette vanvidsprojekt. Så derfor er jeg slet ikke i tvivl om at der vil blive dannet et kæmpe modtryk for at denne sammenlægning sker. Forældre vil flytte deres børn ud af folkeskolerne Hillerød øst i en hidtil uset grad. Hvorfor skal det at gå i skole i Hillerød Øst blive dårligere end at gå i skole i af Hillerød Vest?

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...