Artiklen blev oprindeligt bragt den 2. april 2022 bag betalingsmur. Her kan du læse eller genlæse historien ganske gratis:

De henter ham i skoletiden en sommerdag i 1944. Tre mænd, sandsynligvis fra Gestapo, møder op på Rungsted Statsskole, mens Thorkild Ruby har undervisning. Han er 19 år, går i 3.g og bærer sammen med en gruppe kammerater på en hemmelighed.

De har sammen sat ild til en af besættelsesmagtens garager, og mens det først ikke lader til at få konsekvenser, ændrer det sig ved de tre mænds ankomst til skolen.

Nazisternes krigslykke er i august 1944 allerede vendt. Kun få dage senere bliver Paris befriet, og de allierede kæmper sig vej gennem et sønderskudt Europa, meter for meter, mens de tyske tropper langsomt trækker sig tilbage.

Danmark er endnu besat, og selvom den danske modstandskamp tager til, holder værnemagten landet i et jerngreb. Kun to måneder forinden, den 29. juni 1944, er otte medlemmer af Hvidstengruppen blevet henrettet ved skydning i Ryvangen i Hellerup lidt over 20 kilometer fra Rungsted Statsskole. Den danske modstand er blevet bemærket og nettet strammes om dem, der modsætter sig.

En aktiv ung mand

Thorkild Ruby bliver født i den vestjyske by Ulfborg i 1925. Han er søn af en købmand og bliver som 17-årig sendt på kostskole i Rungsted.

Det fortæller Hans Jørgen Winther Jensen, der er arkivleder på Hørsholm Lokalarkiv. Arkivet er i dag i besiddelse af en kopi af den unge mands dagbog. Sammenholdt med vidneforklaringer og optegnelser fra Frøslevlejren danner dagbogen baggrunden for nærværende artikel.

- Rungsted Statsskole er på det tidspunkt en kostskole, så udover de lokale elever går der også folk, som ikke bor i området, fortæller arkivlederen.

- Èn af dem er Thorkild Ruby, som bliver indskrevet i 1. g i 1942. Han er en aktiv ung mand, som bliver redaktør for elevbladet ”Rusta”. Han er allerede tidligt kritisk overfor besættelsesmagten og i oktober 1943 er han initiativtager til en protestskrivelse mod jødeforfølgelsen, fortæller Hans Jørgen Winther Jensen.

Det er omkring den tid, hvor det lykkes at transportere langt de fleste af de danske jøder over sundet, og mange undgår derved den skæbne, som overgår de mange europæiske jøder, som mister livet i tyske koncentrationslejre.

Det er dog først omkring et år senere, i sommeren 1944, at Thorkild Ruby fra Rungsted Statsskole forsegler sin skæbne.

Seks kammerater på togt

Mens den unge mand først spidser pennen, er det siden sværdet han tager i brug - eller petroleummen for at være helt nøjagtig.

- Kostskoleeleverne rejser hjem for at tilbringe ferierne, og det gør Thorkild Ruby i sommeren 1944, fortæller arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen og fortsætter:

- Da han mødes med nogle kammerater i Ulfborg, kommer de til at tale om krigen, og de bliver opmærksomme på, at værnemagten har et garageanlæg i byen. De får fat i noget petroleum, givetvis fra hans fars købmandsforretning, og de hælder det ind gennem et vindue til garageanlægget.

Anlægget brænder ned til grunden.

Der er tilsyneladende ikke nogen, som fatter mistanke til de seks unge mænd. Da sommerferien slutter, tager to af dem - Thorkild Ruby og Jacob Kruse Rasmussen – tilbage til Rungsted. Jacob Kruse Rasmussen kommer også fra Ulfborg og han er et år yngre end Thorkild Ruby. De går begge på Rungsted Statsskole. Det er den samme skole, som i dag hedder Rungsted Gymnasium.

Fængslet og tævet

Mens det først lader til, at de seks unge mænd slipper afsted med deres aktion, ændrer billedet sig den 21. august 1944.

- Den 21. august ankommer tre mænd til skolen for at hente Thorkild Ruby og Jacob Kruse Rasmussen. De tager de unge mænd med sig til Strandbjerg i Rungsted, hvor Gestapo har til huse. Thorkild Ruby skriver i sin dagbog, at de her tilbringer natten i hver deres celle, fortæller arkivlederen.

Villa Strandbjerg på Rungsted Strandvej bliver dog kun et midlertidig stop for de to modstandsfolk, som efter ganske kort tid sendes videre til Vestre Fængsel.

Thorkild Ruby er astmatiker og har dårlige lunger. I Vestre Fængsel lever han og kammeraten under trange kår. Maden er dårlig, der er koldt, og de sidder i isolation. Det er her Thorkild Ruby skriver sin dagbog, alene og med en bibel som den eneste trøst.

Den 29. september, lidt over en måned efter anholdelsen, kommer de to unge modstandsfolk til forhør i Shellhuset i København, Gestapos berygtede hovedkvarter.

I dagbogen skriver Thorkild Ruby: Jakob og jeg var i forhør på Shellhuset og blev tvunget til at tilstå. Det var en slem dag for os. Endnu har vi ingen dom fået.

- Han er en hård hund, bemærker arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen om den ordknappe beskrivelse af forhøret og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at de er blevet tævet.

Endestation Neuegamme

Efter forhøret i Shellhuset, sendes Thorkild Ruby og Jacob Kruse Rasmussen først tilbage til Vestre Fængsel og siden videre til Frøslevlejren, der blev bygget som en tysk interneringslejr i 1944.

I lejren sad flere tusinde danskere indespærret af det tyske sikkerhedspoliti og på trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kz-lejre i Tyskland, blev omkring 1.600 Frøslevfanger, stik imod alle aftaler, alligevel sendt videre til kz-lejrene.

Blandt dem var Thorkild Ruby og Jacob Kruse Rasmussen.

Af Frøslevlejrens fangekartotek, som i dag er offentligt tilgængeligt, fremgår det, at Thorkild Ruby boede i barak nummer 14, før han den 29. november 1944 blev sendt til koncentrationslejren Neuengamme nær Hamborg.

- De bliver sammen med 35 andre sendt til koncentrationslejren Neuengamme. De arbejder hårdt, får dårlig mad og har for lidt og for tyndt tøj. Thorkild Rubys helbred er ikke godt og han knækker, fortæller arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen.

Den 15. december bliver 19-årige Thorkild Ruby indlagt på lejrens lazaret med lungebetændelse. Han bliver fundet død i sengen om morgenen den 24. december. Jacob Kruse Rasmussen overlever, og kommer tilbage til Danmark igen efter krigen. Det er takket være ham, at man i dag ved, hvordan Thorkild Ruby endte sine dage, kold og alene.