Formand for seniorråd langer ud efter kommunen: - Ældreområdet er blevet nedprioriteret i mange år

Hvis Furesø skal nå sit mål om at være på top ti over bedste kommuner at blive ældre i, så har de travlt, mener formand for seniorråd og politiker.

Hvis Furesø skal nå sit mål om at være på top ti over bedste kommuner at blive ældre i, så har de travlt, mener formand for seniorråd og politiker.

Behandlingen af ældre har været en af vigtigste, politiske dagsordener på landsplan i de seneste årtier. Men noget tyder på, at det ikke har smittet af på fordelingen af pengene i Furesø Kommune.

Tidligere i år lavede Kommunernes Landsforening (KL) en rapport, der sammenlignede omkostningerne til ældreområdet i landets kommuner på en række forskellige parametre. Undersøgelsen er ikke ligefrem opmuntrende læsning, hvis du er ældre og bosat i Furesø Kommune.

I rapporten fremgår det nemlig, at Furesø Kommune får en bundplacering i at bruge færrest penge på pleje og omsorg til dem, der er over 80 år.

– Der er tegn på, at vi bruger for få penge på dem, der er over 80 år, siger Niels Jørgen Brandt (C) fra udvalget for Ældre og Sundhed i Furesø Kommune.

Det er ikke et mål i sig selv at bruge flere penge på dem, der er over 80 år, mener han.

- Målet er, at der er en tryg og ordentlig ældrepleje. Vi skal have fokus på, at der er det rigtige serviceniveau, men jeg forventer dog, at vi kommer til at bruge flere penge på ældreplejen, siger lokalpolitikeren.

Hans Holm, formand for Furesø Seniorråd, er heller ikke just begejstret for resultaterne.

– Siden kommunesammenlægningen i 2007 har økonomien på ældreområdet været nedprioriteret i forhold til andre områder. Kommunen ligger nummer 98 ud af 98 i forhold til udgifter, siger Hans Holm.

Mål om flere uddannede

Furesø Kommune ligger ifølge undersøgelsen også nummer 93 ud af 98 i forhold til antallet af uddannede medarbejdere inden for ældreplejen.

Niels Jørgen Brandt er ikke tilfreds med den placering, men han forventer, at der vil være flere uddannede i løbet af de næste par år.

– Det er et problematisk sted at ligge.

– Jeg forventer, at vi kommer til at løfte kompetenceniveauet i forhold til, hvor mange uddannede der er på plejehjemmene, så der er nok uddannede sygeplejersker og SOSU-assistenter, siger han.

Ingen sparemuligheder

Hans Holm har dog ikke et bud på, hvor kommunen skal spare penge for at skaffe flere ressourcer til de ældre.

– Jeg vil ikke gå ud og foreslå, at man tager fra andre, fordi der er andre områder, der også har store behov. Jeg synes, at man i de fremtidige budgetter skal bruge flere penge på de ældre, end hvad man gør i dag.

Udover flere penge til de ældre, så mener formanden for seniorrådet også, at medarbejderne i ældreplejen skal have lov til at bestemme mere selv.

– Det er også et spørgsmål om ledelse og organisationsstruktur. Ansvaret blandt medarbejdere skal uddelegeres på de enkelte institutioner, så de i højere grad selv kan bestemme, hvordan de vil gøre tingene.

Sigter efter top-10

Furesø Kommune har også en målsætning om, at de skal være blandt de ti bedste kommuner at blive ældre i, i år 2030, men det tror Hans Holm ikke er muligt, som det står til lige nu.

– Det har vi meget svært ved at se os nå, siger formanden for Seniorrådet.

Niels Jørgen Brandt tror stadig på målsætningen kan opnås. Men det kræver én ting.

– Det skal jeg tro på, men det kræver, at vi investerer mere på ældreområdet, ellers så sker det ikke.

Lokalpolitikeren anerkender, at de derfor bliver nødt til at spare penge på andre områder.

– Det handler om prioritering. Jeg mener personligt, at ældreområdet trænger til noget mere investering, siger Niels Jørgen Brandt (C).

På Frederiksborg Amts Avis og ugeaviserne Hillerød Posten, Furesø Avis og Allerød Nyt bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.

Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionerne på hillerod@sn.dk, alleroed@sn.dk eller furesoe@sn.dk eller kontakt os på vores hovednummer 48 24 41 00.

Du kan også kontakte vores journalister direkte:

Johanne Wainø, redaktionel souschef og journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, Hillerød, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, Hillerød, mette.thygesen@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist. Hillerød, per.sand@sn.dk

Josefine Munch-Petersen, journalist, Hillerød, josefine.petersen@sn.dk

Anne-Mette Rasmussen, journalist, Allerød, anne.mette.rasmussen@sn.dk

Martin Stokkebro Moestrup, journalist, Allerød, martin.moestrup@sn.dk

Louise Mørch Vilster, journalist, Furesø, louise.vilster@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...