Slut med 7-Eleven og Shell

En række benzintanke skal ikke længere være drevet af Shell.

En række benzintanke skal ikke længere være drevet af Shell.

Når du i løbet af 2024 drejer ind på en tank ved en 7-Eleven-butik, så får du 57 steder i Danmark ikke længere mulighed for at hælde et Shell-produkt i benzintanken. I stedet vil produktet fremover hedde Uno-X. Det oplyser Shell i en pressemeddelelse.

Shell har gennem længere tid forhandlet med den norske koncern Reitan, der bl.a. står bag 7-Eleven-forretningerne i Danmark. Men da parterne ikke har kunnet enes om fremtiden, skal det ikke længere være Shell, som driver tankstationerne. I stedet bliver det Reitans eget benzinselskab, Uno-X, som skal stå for driften.

Skiftet fra Shell til Uno-X vil ske løbende i løbet af foråret. Den sidste af de 57 tankstationer skifter navn med udgangen af maj.

I Korsør sker skiftet for Shell-tanken på Ørnumvej fra uge 11, mens Shell-tanken på Bjergbyvej i Slagelse skifter navn i uge 19.

I Sorø er der allerede fra uge 2 nyt navn på tanken på Motorvejsrastepladsen Tuelsø, Fulbyvej 18, mens man først skal gen i uge 20 før der sker et skift på benzintanken på Alléen 5.

30 af de 57 Shell-tankstationer, som skifter navn, er beliggende på Sjælland (tallet foran destinationen er ugen, hvor skiftet sker):

Kilde: Shell

Den norske koncern Reitan driver blandt andet dagligvarekæden Rema 1000 i Danmark, Norge og Sverige, 7-Eleven-forretningerne i Danmark, Norge og Sverige samt benzinselskabet Uno-X.

  • 1 Frederikssund – Ny Østergade 12
  • 1 Ishøj – Ishøj Strandvej 78
  • 2 Sorø – Fulbyvej 18, Motorvejsrastepladsen Tuelsø
  • 3 København S – Englandsvej 22
  • 4 Karlslunde – Køge Bugt Motorvejen 295B
  • 5 Hillerød – Milnersvej 47
  • 6 Holbæk – Gl. Ringstedvej 35
  • 8 Virum – Kongevejen 242
  • 9 Brønshøj – Frederikssundsvej 356
  • 10 Næstved – Karrebækvej 5-7
  • 10 Næstved – Ringstedgade 167
  • 11 Korsør – Ørnumvej 1 / Tårnborgvej
  • 11 Kastrup – Kongelundsvej 413
  • 12 Rødovre – Roskildevej 360
  • 14 Charlottenlund – Bernstorffsvej 186
  • 15 Fredensborg – Helsingørsvej 19
  • 15 Frederiksværk – Nørregade 61
  • 16 Hvidovre – Biblioteksvej 56
  • 16 Albertslund – Egelundsvej 5
  • 16 Hillerød – Københavnsvej 53
  • 17 Stenløse – Frederikssundsvej 175
  • 18 Hillerød – Frederiksværksgade 87
  • 19 Næstved – Odensevej 102
  • 19 Valby – Gl. Køge Landevej 16
  • 19 Slagelse – Bjergbygade 47
  • 20 Dragør – Kirkevej 177-179
  • 20 Roskilde – Ringstedgade 72
  • 20 Sorø – Alléen 5
  • 21 Solrød Strand – Janesvej 9
  • 21 Vanløse – Sallingvej 6

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...