Møn UNESCO Biosfære går igen i år sammen med lokale biosfæreambassadører og inviterer til Biosfære Julebazar i den Böhmiske Hal på Sukkerfabrikken i Stege søndag 10. december fra kl. 10 til 17.
Julebazaren sætter rammen om en dag med aktiviteter for både børn og voksne.
- Vi er glade for at vi kan byde velkommen til endnu en Biosfære Julebazar i år. Sidste år var Biosfære Julebazar en kæmpe succes, der tiltrak flere tusind mennesker til en hyggelig dag i december. Med Biosfære Julebazar ønsker vi at præsentere et udvalg af lokale produkter, initiativer, metoder og kreative løsninger som findes i vores område, og som er en vigg del af den centrale tankegang bag Møn UNESCO Biosfære, siger Vordingborg Kommunes biosfærekoordinator Katrine Dietrich.
Marked med lokale produkter
Der vil igen i år være af boder med produkter lige fra fødevarer til kunst og nyttegenstande, og der vil være mulighed for at finde lokale, bæredygtige julegaver, julepynt og både traditionelle naturlige juletræer og genanvendelige bambus juletræer.
Det vil samtidigt være muligt at købe mad og drikke.
Workshops for børn og voksne
Flere lokale frivillige og lokale kunsthåndværkere stiller op med gratis workshops med fokus på genbrug og “upcycling” for både børn og voksne. For eksempel kan man med tekstildesigner Laura Baruël upcycle eget tekstil til en unik julegavepose – der både er en gave i sig selv og som kan genbruges igen og igen.
Og med de frivillige fra Middelalderhaven i Stege kan man lave frøbomber eller frøposer med lokale blomsterfrø og insekthoteller, der kan sikre de bedste forhold for biodiversiteten i haven.
Som noget nyt vil der i år blive sat ekstra fokus på biosfæreambassadør-netværket med en ambassadørlounge.
- Her indbydes ambassadører til at mødes og udveksle tanker og ideer om alle de spændende tiltag, der sker blandt ambassadørerne. Der vil samtidig være mulighed for andre at komme forbi og få en snak med ambassadørerne og lære mere om fællesskabet. Gennem en række korte talks kan man desuden blive klogere på det, der rør sig i biosfæreområdet, siger Katrine Dietrich.
Se mere om program og stadeholdere her: kimergården.dk/biosfaerejulebazar/
