Agersted er klubløs - endnu

Håndbold. Den nu tidligere TMS Ringsted-spiller Lars Agersted har endnu ikke fundet en ny klub. TMS Ringsted benyttede efter nedrykningen til Ligaen sig af en klausul, der gav dem ret til at ophæve kontrakten efter sæsonen med Agersted og Rune Poulsen.

- Der er ikke nogen ny klub, men min agent arbejder på det, så jeg håber, der sker noget inden et par uger, siger Lars Agersted, der gerne vil fortsætte på højeste niveau, det vil sige Ligaen, og gerne på Sjælland.

Det giver kun Nordjælland Håndbold og FIF at vælge imellem.

- Vi må se, hvad der sker, siger Lars Agersted, der fik spoleret hele sidste sæson af en knæskade, som han er ved at komme sig over nu.

Agersted forlader TMS med en trist fornemmelse i kroppen.

- Det er sørgeligt, og det er ikke sjovt at forlade en klub, der lige er rykket ned. Man føler lidt, at man forlader en synkende skude, og jeg er fra Ringsted, så det gør lidt ondt. Men jeg håber og tror, at de kommer igen. Jeg har kun hørt godt om den nye træner, (Per Sabroe, red.), og hvis de kan holde sammen på holdet, så er jeg sikker på, at TMS kommer til at ligge i toppen, siger Lars Agersted.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...