Mønbroen skal renoveres for millioner

Siden 1943 har Mønbroen eller Dronning Alexandrines bro fungeret som bindeled mellem Sjælland og Møn. De mange år har sat sine spor sammen med saltvand og vejsalt. Det betyder, at broen nu står foran et gennemgribende stykke renoveringsarbejde, der skal sørge for at livsnerven mellem Møn og Sjælland forbliver brugbar i mange år frem i tiden.

- Der er tale om rettidig omhu. Det er ikke sådan, at der er nogen som helst fare ved at køre på broen i dag, men skaderne skal udbedres nu, forklarer Erik Stoltzner, der er ingenør ved Vejdirektoratet.

Arbejdet med at renovere broen gik i gang allerede i 2008, da broen fik et hovedeftersyn. Det har nu resulteret i, at man er begyndt at reparere to bropiller.

- Det er et slags pilotprojekt. Her skal vi endegyldigt finde ud af, hvilken kvalitet betonen har, siger Erik Stoltzner.

Det er kun første fase af en tretrinsraket, der skal sikre, at broens eksistens mange år frem i tiden.

- Der arbejdet med at udbedre skader på bropillerne. Så har vi et stykke arbejde med broplanden, hvor selve vejbanen skal forbedres. Her er der gået hul på noget belægning. Det betyder, at saltvand og vejsalt har gjort et indhug. Endelig skal vi også have pletmalet stålbuen, fortæller Erik Stoltzner.

I forbindelse med arbejdet på bropladen skal den også forstærkes. Ligesom der skal placeres et lag kunststof under asfalten, så vejsalt ikke i fremtiden kan gøre stor skade.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...