Fiorentina føler, at det italienske fodboldforbund har udvist mangel på respekt med den forestående udnævnelse af Cesare Prandelli som landstræner.
Ledelsen i den italienske klub mener, at forbundet burde have informeret om forhandlingerne med Fiorentina-træneren.
- Vi fandt ud af aftalen mellem forbundet og Prandelli på forbundets hjemmeside og gennem pressen, skriver klubben i en udtalelse.
- Vi mener, at det er dårlig opførsel og mangel på respekt for vores klub og fans, lyder det videre i udtalelsen.
Cesare Prandelli har været i Fiorentina siden 2005 og lader til at overtage hvervet som italiensk landstræner efter Marcelo Lippi, så snart VM er overstået. Prandelli har dog endnu ikke underskrevet en kontrakt.