Jon Dahl igen i Solrødtrøjen

Solrød: Landsholdsanføreren vendte tilbage til sin skole og barndomsklub. Jublen ville ingen ende tage, hverken på Munkekærskolen eller i Solrød FC, da fodboldstjernen John Dahl Tomasson, anfører for landsholdet ved VM i Sydafrika, vendte tilbage til barndomsbyen Solrød.

Besøget var et led i et koncept udviklet af DBU. Landsholdspillerne besøgte fodboldklubber, forretninger og folkeskoler landet over.

Jon var tydeligt glad for atter at være i Solrød, og i SFC's klubhus ved Solrød Idrætscenter, som var fyldt til sidste plads, lyste den 33-årige spillers ansigt op i begejstring, da han blev præsenteret for en SFC-klubtrøje med nr. 9 og navnet Tomasson bag på.

- Jeg startede som seks-årig i SFC og havde seks fede år på førstehold i alle år, inden jeg skiftede til Køge og senere kom til udlandet, fortalte Jon Dahl, der er den næstmest scorende på landsholdet.

Han måtte drible sig forbi en meget lang kø for fra Solrød at komme videre i programmet. Han skulle således også nå en tv-optræden.

- Jeg kommer gerne igen en anden gang, lovede han, mens han hastede afsted.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...