Juletiden i Grønland kan ikke helt sammenlignes med juletiden i Danmark, hvor man allerede i oktober køber den første julekalender, og butikkerne i storcentrene begynder langsomt at pynte op. Det sker ikke i Grønland, og derfor er julen altid noget den grønlandske befolkning ser frem mod med stor forventning, når den mørke tid sætter ind.

Traditionelt tændes den første julestjerne om eftermiddagen 1. søndag i advent og indikerer hermed at nu har julen gjort sit indtog. Der er vel snart ikke et eneste hjem med respekt for sig selv, som ikke hænger mindst en symbolsk orange julestjerne med elektrisk lys op i vinduet. Det er et skue ud over det sædvanlige, og det er ikke ualmindeligt, at mange går en lang tur denne søndag eftermiddag, for at tælle om der er hængt flere stjerner op i vinduerne end i de foregående år?

Den orange julestjerne

Julestjernens betydning i dag hænger sammen med fællesskabet og skaber masser af varme og hygge i de grønlandske hjem, og det er slet ikke ualmindeligt, at familierne samles, når julestjernen skal tændes for første gang den første søndag i advent.

Og netop denne orange julestjerne har sin egen betydning, idet den er et symbol på Jesu fødsel. Denne julestjerne har sin helt egen historie, som startede helt tilbage i 1733 og blev indført af Hernnhutterne, som var en kristen brødremenighed.

På mange måder lyser julen op i de grønlandske byer, for selvom der stadig syd for Nuuk kun er lyst under 3 timer om dagen. Anderledes er det nord for Sisimiut/Holsteinsborg, hvor det er mørkt hele døgnet. Men den hvide sne, som falder, og som lyser op sammen med den imponerende juleudsmykning, og dermed får dagene et helt specielt varmt og smukt lys.

Det er meget almindeligt, at mange grønlændere, og efterhånden også mange bosiddende danskere, går i kirke hver søndag i advent, og når de efter gudstjenesterne kommer ud af kirken, hvor det er mørkt, går hen på kirkegården og nyder de smukt pyntede gravsteder, hvor der næsten overalt er sat et lille lys, som er bygget ind i en lille snehule på gravstedet, så lyset ikke går ud, når det blæser.

Som man kender det i Danmark, har man også i Grønland en tradition med et luciaoptog. Her bærer børn hvide klæder, og går i lange rækker med et lys i hånden bagved en Luciabrud, som bærer en krans med fire lys. Denne tradition udleves rundt om på de forskellige institutioner, som f.eks. skole, børnehaver, sygehuse og plejehjem.

Juletræet

Selvom der ikke vokser grantræer i Grønland, så har man i mange år holdt jul og danset rundt om træet. Før man begyndte at transportere juletræer til Grønland, brugte man et kosteskaft hvorpå der var påsat julepynt og pyntegran i de huller man havde boret i kosteskaftet til netop denne pynt.

Men i dag, hvor der stort set er sejlmulighed til det meste af Grønland hele året, har det rigtige juletræ taget over, og netop juletræet har en kolossal betydning, præcis som i Danmark. Skulle man bo på udsatte steder, hvor vandet omkring byerne lukkes til af is, da vil der tidligere være sendt juletræer til byerne, hvilket er sket med det sidste atlantfragtskibs ankomst, inden man ikke længere kan besejle disse byer.

Julemiddagen

I Grønland, ligesom vi kender det fra Danmark, samles familierne omkring juletræet efter julemiddagen, hvor der synges og danses, inden gaverne til de voksne pakkes ud.

Desværre er det også sådan, at mange grønlandske familier er spredt ud i byerne på den grønlandske vestkyst, og derfor ikke bor i samme by, og da det hverken nemt eller billigt at komme fra by til by, må familierne ofte sidde alene hver for sig, men heldigvis har man i dag også i Grønlands fået tilført elektroniske hjælpemidler, så Facetime og telefonen hjælper med kontakten.

I Grønland er der tradition for, at børnene får julegaver allerede den 24. december om morgenen, så dagen ikke bliver så lang, før træet skal tændes og hvor familierne som nævnt samles for at spise julemiddag inden der skal danses om juletræer.

Middagen består ofte af både grønlandske specialiteter og traditionelt dansk julemad. Det er ikke ualmindeligt, at man i grønlandske hjem spiser f.eks. moskus, hare, alke, rype eller hval. Selvom rensdyrkød er en meget populær spise, så er det sjældent at man spiser rensdyr denne aften, da dyrene forbindes med julemandens rensdyr, og det kan give lidt ubehag for børnene, som ikke synes om at Santa Claus’ rensdyr skal spises.

En af Grønlands største og vel nok den mest populære sanger, Rasmus Lyberth udtaler: ’Når man er født og opvokset i Grønland, så husker man julemåneden som den hyggeligste tid på året. Her fik vi julegaverne om morgenen den 24. december, og var bagefter med til at pynte juletræet, og så tog forældrene os med i kirke 1. juledag om morgenen. Det var så smukt og stemningsfuldt. Det savner jeg meget, nu hvor jeg bor i Danmark’.

Det er også en stor tradition med hensyn til julebagning med stor fokus på især brunkager, vaniljekranse og klejner. Og her bliver bagt i store mængder, så man har nok til de mange besøg man forventer at få i julemåneden.

Børnene synger julesalmer

Det er meget almindeligt, at børnene 1. juledag om aftenen går fra hus til hus, hvor de synger julesalmer i håb om, at der falder lidt juleslik eller julekager af til dem. Og når de voksne kigger efter dem på vejen, og hvis vejret er roligt og klart, så er der ikke noget smukkere syn end at se sine børn gå rundt i gaderne, når nordlyset danser hen over nattehimlen, som netop på denne aften har sin helt egen betydning.

Det voldsomme vintervejr

Desværre kan det forekomme, at julen rammes af snestorme og voldsom blæst, og så må børnene naturligvis blive hjemme, og i stedet for må vente til tidligst næste dag med at gå rundt til venner og familie for at få deres juleslik. Det kan sagtens forekomme, at vejret er fint om dagen, men på få timer kan skifte til et meget ubehageligt og voldsom vejr.

Når juleaften er overstået, er det meget almindeligt at man mødes rundt omkring i de grønlandske kirker 1. juledag om morgenen kl. 08.00. Her mindes man sine slægtninge som er gået bort, og her synger man mange af de traditionelle julesalmer – den ene smukkere end den anden.

Specielt én julesalme har sin helt egen historik. Salmen hedder: Guuterput, og er meget betydningsfuld for grønlænderne, og når sidste vers skal synges, uanset om salmen synges i kirken, i det private hjem eller et hvilket som helst andet sted, så rejser man sig op i respekt for salmen og dens betydning, og synger sidste vers stående. Det skal opleves og det giver varme julegys, som kan mærkes i hele kroppen.

Helligtrekonger afslutter julen

I Grønland varer julen frem til den 6. januar, som er Helligtrekongers dag. Og i den periode er det ikke ualmindeligt, at man ofte tager på julebesøg hos familien eller hos vennerne i byen, og her afholder juletræsfest. Det sker mange gange i juletiden, og den varme og kærlighed man møder rundt omkring i hjemmene kan næsten ikke beskrives. Og så får børnene helt naturligt igen masser af julegodter.

Netop den 6. januar lukker mange butikker og arbejdspladser kl. 12., så man kan samles i hjemmet over middag og sammen med familien, være med til at tage julepynten ned og pakke den i kasser, så den er klar igen til julen næste år.

Det sidste der pakkes ned, er den orange julestjerne, som også var den første som blev opsat, og på den måde symboliserer julestjernen både julens begyndelse den 1. søndag i advent og julens afslutning den 6. januar.