På de fleste slotte og herregårde fortæller man historier om stedets spøgelser, men ikke på Rosenfeldt.

- Her er ingen spøgelser, siger indehaver Nicolai Tillisch og synes, det er en lidt flad fornemmelse, for “det burde der da være”. Det er dog ikke ensbetydende med at der aldrig har været spøgelser på stedet.

- Mine forældre har uafhængigt af hinanden set en hvid dame gå igennem alléen, men hun er væk nu. Måske flyttede hun herfra, fordi der faldt ro over tingene, da mine forældre kom til, siger Nicolai Tillisch, der selv bor på godset, som hans familie har ejet siden 1844.

Dengang som nu var hovedbeskæftigelsen konventionelt landbrug, og landbruget står i dag for cirka 80 procent af godsets omsætning.

- Jeg tror, vi omsætningsmæssigt er blandt de større virksomheder i Vordingborg Kommune - sammen med flere andre landbrug, fortæller Nicolai Tillisch, der dyrker traditionelt korn, brødhvede, hvede til fremavl (altså næste års såsæd), maltbyg, maltbyg til fremavl, foder og en god del græsfrø.

Græsfrøene leveres til DLF; Rosenfeldt har nogle af landets bedste arealer til netop dyrkning af græsfrø grundet det kystnære klima.

- Det er en kæmpe eksportvare. Vi har perfekt klima i Danmark, fortæller Nicolai Tillisch, og er overbevist om, at hver eneste fodboldbane og græsmark i Europa har græs fra Danmark.

Tidligere dyrkede Rosenfeldt også gulerødder og havde nogle arealer i Barmosen, som var særligt egnede hertil.

- Men det var en dårlig forretning, konstaterer landmanden, der derfor indstillede produktionen og i stedet bortforpagtede arealerne til solcelleanlæg.

Rosenfeldts jorder ligger hovedsagelig i Vordingborg Kommune, men omkring to procent ligger i Næstved Kommune. Det giver lidt bøvl i hverdagen, da der i forskellige områder er forskellige regler til dyrkningen.

- Det betyder, at en mark, der er delt mellem to områder, dyrkes på to forskellige måder, forklarer Nicolai Tillisch.

Mere natur

- Jeg kunne godt tænke mig at vores landbrug blev mere spiseligt, så jeg gør en del for at få levende hegn omkring markerne, fortæller Nicolai Tillisch, der udover flere levende hegn etableret i samarbejde med Hededanmark også har skabt en blomstrende eng midt i Knudsskov i samarbejde med WWF.

Det største naturprojekt i godsets historie er dog naturgenopretningsprojektet Clima Bombina, der er blevet til i et unikt samarbejde mellem godsets ejer, Vordingborg Kommune, Miljøstyrelsen og EU.

Her er 190 hektar landbrugsjord omdannet til natur med reetablering af 730 meter stendiger, otte helt nye søer samt oprensning af ni eksisterende søer; alt sammen for at skabe bedre levevilkår for en række truede padder, herunder især klokkefrøen, strandtudsen, løgfrøen og den grønbrogede tudse samt markfirben.

Udover de 190 nye hektar rummer projektet også de cirka 89 hektar fra draget til spidsen af odden, som igennem mange, mange år kun har været brugt til afgræsning.

- Det var den natur, der var derude, vi gerne ville have ind, fortæller Nicolai Tillisch om baggrunden for Clima Bombina.

Med projektet vandt Vordingborg Kommune konkurrencen sidste år om at blive landets vildeste kommune, men for Nicolai Tillisch handler projektet ikke kun om at skabe bedre levesteder for dyr og planter.

Tillisch ejer fortsat Knudshoved Odde, men han har solgt dyrkningsretten og skrevet under på, at arealerne for tid og evighed skal henstå som natur. Til gengæld har han haft mulighed for at genkøbe landbrugsjord andre steder - forudsat at nogen ville sælge. Det ville en nabolandmand heldigvis gerne.

Af de godt fem millioner euro, som projektet har kostet at gennemføre, er den ene halvdel gået til Rosenfeldt gods som betaling for jorden, den anden halvdel til realisering af projektet - herunder såning.

Jagt og kødkvæg

Selvom Tillisch har solgt dyrkningsretten til Knudshoved Odde, har han fortsat jagten på arealerne, ligesom han har lov at afgræsse arealerne med kreaturer.

- Vi havde selv Galloway køer, men har nu lejet dem ud til Peer Ravn fra Ravn Nature. Han har suppleret bestanden og har også græsning andre steder, så han har set up’et, fortæller Nicolai Tillisch.

Kreaturerne er med til at holde bevoksningen nede, og med jævne mellemrum bliver nogle af dem slagtet og spist.

Et nyt udflugtsmål

Med naturgenopretningsprojektet på Knudshoved Odde har mange mennesker fået øjnene op for de naturoplevelser, der er at få der. Det har øget besøgstallene betragteligt.

- Lige efter corona havde vi 18.000 besøgende på et år. Det er voldsomt, fortæller Nicolai Tillisch, der også har måttet konstatere, at den megen trafik har fået et ynglende havørnepar til at fordufte fra deres rede i området.

Besøgstallene er siden dalet lidt, men området er stadig godt besøgt, og snart suppleres med et særligt besøgscenter på området.

- Men folk viser hensyn, synes Nicolai Tillisch, der med de mange besøgende også har fået ekstra arbejde med at vedligeholde vejene og tømme skraldespande.

- Jeg har en lavpraktisk tilgang til det: Kan jeg forklare det for en 5.klasse, så det giver mening for dem, så giver det mening. Og hele Clima Bombina giver bare god mening, synes han og håber, at projektet kan få andres øjne op for, hvor vigtigt det er, at skabe noget vild natur.

- Hvis alle i Vordingborg lavede fem kvadratmeter med blomster i deres have, ville det nok batte lige så meget, siger han og kan selv fremvise omkring 12 kilometer sammenhængende natur.

Drømmeår

For få år tilbage byggede Rosenfeldt gods fem moderne kornsiloer.

Som regel benytter godset al pladsen selv, men netop i år har høsten delvist slået fejl, så de er ikke helt fyldt.

- Vores drømmeår ser ud som i år, bare omvendt. Først skal det være vådt, så varmt og tørt, fortæller Nicolai Tillisch, der i år måtte se planterne mangle vand gennem hele vækstsæsonen, for så mod høsten at drukne i regn. Han frygter, det er klimaforandringerne, der begynder at slå igennem.

- Vi begynder at se noget vejr, der gør tingene mere udfordrende, konstaterer han og overvejer konstant, om der er andre afgrøder, det giver bedre mening at dyrke, men foreløbig synes han det ikke.

- Jeg bliver lidt ked af det, når politikere siger, at landmænd bare skal dyrke noget mere til human konsum. Vi ved, det er sundt at spise mere grønt, men vi bliver nødt til at producere det, vi får flest penge for og efterspørgslen til human konsum er for lav. Jeg håber, det kommer. Jeg vil hellere lave mad til mennesker end til dyr. Det er en federe fortælling, siger han.

At bo i fredede omgivelser

Når man kommer til Rosenfeldt, kan man på lang afstand se hovedbygningen for enden af en lang allé. Når man kommer tættere på breder flere bygninger sig ud langs vejen og danner en ottekantet plads foran hovedbygningen.

- Drømmen er at få gang i bygningerne, men der er saftsuseme langt til målet, siger Nicolai Tillisch.

De gamle lader er bygget helt tilbage i 1776 og 1777 og er alle fredede.

- Jeg må ikke en gang sætte tagrender og nedløbsrør på, fortæller Nicolai Tillisch og er oprigtig ærgerlig over det.

- Det betyder, at husene står og søber i vand, siger han og har helt måttet opgive at bruge dem til noget som helst.

- Det er synd, for jeg kunne godt se dem med liv i, siger han, men må ikke ændre noget i bygningerne, og i al fald de to længste længer er fuldstændig utidssvarende, mener han.

Det gamle mejeri på pladsen blev lukket ned for mindst 50 år siden og er i dag angrebet af svamp og råd i trækonstruktionerne.

- Hvis nogen vil lave et mejeri der, vil Fødevarestyrelsen komme efter dem, konstaterer Nicolai Tillisch og bemærker tørt, at det vil koste omkring 14 millioner kroner at renovere mejeriet alene. En renovering står derfor ikke lige for døren.

- Jeg har 30 år til at nå det, måske mere endnu, før jeg skal på pension, siger han og fortæller, at Realdania og en 6-7 andre fonde er flinke til at støtte op om renovering af de gamle fredede herregårdsbygninger, men de giver kun op til 50 procent af udgifterne - resten skal ejeren selv finde.

- Men jeg skal også kunne tjene penge på bygningerne bagefter, ellers koster de mig flere penge i det lange løb, siger Nicolai Tillisch.

Eftersom bygningerne ikke egner sig til virksomhedsbrug, og dermed ikke genererer nogen indtægt, men alene udgifter til vedligehold, forsøger Nicolai Tillisch at få penge ud af godsets bygninger på anden vis. Her er han gået i en noget utraditionel retning:

- Jeg har lejet hovedbygningen ud til Netflix, der har lavet en serie her og senest til Zentropa, der har lavet en film, fortæller han og slutter:

- Min grundlæggende tanke er, at gøre det hele bedre end det er og var, det vil sige, at styrke Vordingborg, styrke Rosenfeldt, og gøre Rosenfeldt flottere og bedre, så det har en plads i fremtiden.