Flot farvel til Fru Østerblomst

Kommer der mon nogen til min reception?

Annelise Østergaard var lidt nervøs forud for den store dag, men der var utrolig mange, der valgte at kigge forbi for at sige hej, goddav og farvel til Fru Østergaard, Østergaards Blomster i Næstved.

Det er onsdag 22. april, og folk står i kø i det lune drivhus. Alle vil give den 85-årige Fru Østerblomst - som hun kaldes af naboens børn - et stort knus. Byens borgmester Henning Jensen er blandt gæsterne, og han får et ekstra kram. Det samme gælder en anden af Fru Østergaards yndlinge - nemlig sognepræst i Herlufsholm Kirke Ejlif Kristensen.

Endelig på pension

Efter 54 år er det tid til at lukke blomsterforretningen på Grønvej. Bogholder Asger Kongsted Jensen konstaterer, at han nu bliver arbejdsløs. Han tager det med et smil. Han er nemlig 89 år.

Dagens hovedperson er klædt i grønt, og gavebordet er rig på vin og lækkerier. Kun en enkelt orkidé står på gavebordet. I den modsatte ende af drivhuset er der lagt billeder ud fra scrapbogen. Blandt andet billeder af Dronning Margrethes besøg i Næstved, da byen fyldte 850 år. Fru Østergaard havde sørget for dronningens buket og pyntning af byrådssalen.

Det forestående jubilæum når hun ikke at sætte præg på, men man kan stadig nå forbi butiken. Sidste åbningsdag er 30. april.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...