Paradise: Så er hun tilbage

Det bliver igen muligt at høre sjove kommentarer og ordspil i paradiset, for onsdag aften kom den 18-årige Amalie Szigethy fra Kokkedal tilbage på Paradise Hotel.

Paradise-baben blev smidt ud den 18. marts, men på Paradise Hotel kan alt ske. Hun kom glad ind på hotellet igen og gik rundt til de forskellige værelser og hilste på alle.

Da hun gik ind til sin Paradise-kæreste Peter, blev hun dog overrasket. Melissa, Peters nye roommate på hotellet, stod i g-streng med pjusket hår, og Peter lå på sengen kun iført boksershorts. Peter krøb til korset og fortalte Amalie, at han havde kysset samtlige piger på hotellet. Han undlod dog at fortælle, at han havde været i seng med Melissa. Amalie tilgav ham for kysseriet, og deres flirt blev genoptaget.

Amalie er blevet et kendt ansigt i Danmark. Efter hun blev smidt ud af paradiset, er hun flittigt blevet brugt som anmelder. Hun har blandt andet anmeldt filmen "Valhalla Rising". Den synes hun var urealistisk, fordi "vikinger findes jo ikke".

Amalie har også opfundet en ny grøntsag eller en ny krydderurt. Hun er nemlig ikke så vild med den nye trend "Raw Food", da det smager for meget af "persilleri".

Se Amalie anmelde den rå mad her: http://www.bt.dk/bttv/clip/40/9044

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...