KIRKE HYLLINGE: Den store Kirke Hyllinge Skole i den nordlige del af Lejre Kommune har fået et nyt vartegn.
Det er nogle af skolens knapt 500 elever, der har skabt nye skilte, som nu er sat op uden for skolen. Det største kan ses ud imod Bygaden i Kirke Hyllinge.
Skiltene blev skabt under en emneuge, hvor eleverne lavede udsmykning til hele skolen, som dermed er blevet flottere og mere farverig at bevæge sig rundt i. Så der er fest og farver at vende tilbage til, når vinterferien er slut for elever og lærere.
