Millionbane er oven halvvejen

Det går hastigt fremad med etableringen af den nye super træningsbane på galopbanen i Klampenborg. Det store hold engelske specialister er nu over halvvejs.

"Det er imponerede at se dem i arbejdstøjet. De knokler på fra morgen til aften. Det går stærkt, og jeg tror, at træningsbanen er klar til brug senest i begyndelse af marts måned", siger træner Bent Olsen.

Forventningerne er store til den nye træningsbane, som koster omkring syv millioner kroner, når den står færdig. I ventetiden på den nye træningsbane foregår træningen hovedsagligt i Dyrehaven, hvor hestene holdes i gang med motionsridning, ligesom mange heste luftes på de omkringliggende villaveje.

Klampenborg Galopbane har fem professionelle trænere til sæsonstarten. Et rekordlavt antal.

"Vi håber selvfølgelig, at den nye træningsbane kan tiltrække nye navne", siger Klampenborg Galopbanes direktør, Tom Christensen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...