Iskold brøler på fjorden

Holbæk Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi har ikke været enige om, hvem der holdt øje med folks færden over den tilfrosne Holbæk Fjord. Nu erkender kommunen dog ansvaret og lukker adgangen til fjorden for denne vinter.

Holbæk Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi har ikke været enige om, hvem der holdt øje med folks færden over den tilfrosne Holbæk Fjord. Nu erkender kommunen dog ansvaret og lukker adgangen til fjorden for denne vinter.

Mange holbækkere har denne vinter gået i lange slanger hen over den tilfrosne Holbæk Fjord. Men nu er det slut med at gå på vandet.

Op til weekenden har Holbæk Kommune nemlig opstillet skilte, der forbyder færdsel hen over fjorden. Det sker på grund af stigende temperaturer og usikker is.

Kommune og politi skød skylden på hinanden

Indtil torsdag var Holbæk Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi ellers rygende uenige om, hvem der havde ansvaret for den tilfrosne fjord.

- Fjorden har vi aldrig haft noget med at gøre. Det er jo politiet, som i sidste ende har ansvaret, fortalte Gert Malmgren, overgartner i Holbæk Kommunes vej- og parkafdeling.

Men politiet havde en helt anden opfattelse af den sag.

- Det er kommunens ansvar. Vi rykker kun ud, hvis vi får nogle anmeldelser - eksempelvis fra kommunen. Hvis nogle render rundt ude på isen, og det er uforsvarligt. På eget initiativ gør vi ikke noget, sagde kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen.

Fredag er meldingen dog en helt anden, da Nordvestnyt kontakter overgartner Gert Malmgren.

- Jeg fik en melding fra teknisk afdeling i går omkring fjorden, at det var kommunens ansvar. Det har man åbenbart fundet ud af nu, forklarer Gert Malmgren.

Det viser sig, at opgaven er overdraget fra politiet til Holbæk Kommune i 2008, men det har kommunen ikke været klar over. Nu har kommunen imidlertid opstillet skilte, der forbyder al færdsel på isen fremover. De er placeret ved Strandporten i Holbæk og ved Hørby på Tuse Næs.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...