For cirka 12 år siden stod lærere, forældre og elever foran rådhuset i Glostrup i en stor protest mod politikerne i kommunalbestyrelsen, der var ved at vedtage oprettelsen af Glostrup Skole, der senere skiftede navn til Skolerne i Glostrup. Onsdag aften var der så igen møde i kommunalbestyrelsen. Denne gang var der ingen protester, selvom emnet igen var, om Glostrup skulle have en samlet skole eller fire selvstændige.

For 12 år siden var Emilie Sloth (R) forælder på skolen, siden blev hun formand for skolebestyrelsen, og for to år siden blev hun medlem af kommunalbestyrelsen og formand for Børne- og Skoleudvalget. Hun talte på vegne af flertalsgruppen (S, K, R og SF) for en opsplitning af skolen.

- det er afgørende for mig, at en beslutning om at opdele skolen understøtter de ønsker, som de involverede parter har med skolen. Nemlig at styrke indflydelsen, tilhørsforholdet, trygheden og fællesskabet. Og det føler jeg mig meget tryg ved, at en opdeling af skolerne gør, sagde hun i starten af en time lang debat i kommunalbestyrelsen om beslutningen.

Ifølge hende har man ikke opnået det, som var formålet med at samle skolerne i Glostrup til en skole.

- De mål, vi havde dengang, det var at få dygtigere elever, bedre social og etnisk fordeling, en mere rummelig folkeskole og bedre ressourceudnyttelse. Det er vi ikke lykkedes med, sagde den tidligere skolebestyrelsesformand.

Tættere på

Med beslutningen om at opsplitte Skolerne i Glostrup i fire selvstændige skoler, skal hver skole have en skoleleder og en skolebestyrelse. Det er på nuværende tidspunkt samlet centralt, og det er blevet kritiseret, at det har været for langt fra hverdagen.

- Det fremgår tydeligt fra den dialog, vi har haft med de involverede omkring skolen, at det øverste ledelseslag i dag er for langt væk fra medarbejderne, og at det derfor er uklart, hvad der fælles for skolen, og hvor beslutninger skal træffes i hierarkiet. Ledelsen skal være tæt på sine medarbejdere, og dagligdagen på skolen skaber tryghed og samhørighed, sagde Emilie Sloth.

Hun pegede derudover på de problemer, der igennem hele skolens levetid har været med at rekruttere og fastholde ledere. Igennem årene har skolen haft syv forskellige ledere, hvoraf de fire har været fastansatte. Den leder, der samlet set har haft ansvaret for skolen i længst tid, har været konstitueret af flere omgange. Den seneste fastansatte leder sagde op for et år side, og i den forbindelse valgte man ikke at slå stillingen op, men i stedet starte debatten om skolens fremtid.

Derudover har der igennem flere år været udfordringer med indskrivningen til skolen. Når de fire afdelinger er samlet i én skole, kan den også kun have ét skoledistrikt. Det blev derfor af undervisningsministeriet underkendt, da kommunalbestyrelsen forsøgte at vedtage nogle såkaldte oplande til de enkelte afdelinger, hvor man var garanteret en plads på den pågældende afdeling. I stedet kunne man lave nogle kriterier for indskrivningen.

- Det har vi jo en lidt dårlig erfaring med fra tidligere, sagde Emilie Sloth.

Hun henviser dermed til en debat for tre år siden, hvor nogle forældre var meget utilfredse med indskrivningen, fordi de boede tættere på Nordvangskolen men havde fået tildelt Vestervangskolen.

Langvarig debat

Glostrup Skole var kun få år gammel, da der første gang var debat om skolestrukturen, da det var strukturen for udskolingen, der blev ændret på. Siden har den samlede skole været til debat flere gange. Senest i 2019, hvilket førte til et sammenbrud i Samarbejdsgruppen og et nyt samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet. Skolen har også været diskuteret i flere valgkampe, for eksempel i 2017, hvor Venstre foreslog at gøre Vestervang til udskolingsskole.

- I al den tid, Bylisten har eksisteret, der har vi sagt, at vi skal have splittet skolerne op. Det ser nu endelig ud til at lykkes. Jeg kan også se, at der er planer om, at Ejby på sigt måske kan blive en selvstændig skole. Det foreslog Bylisten også for tre-fire år siden, da vi alligevel skulle til at bygge den om, sagde Lars Thomsen (Bylisten), der derfor også stemte for en opsplitning sammen med flertalsgruppen.

Også Det Konservative Folkeparti har til to valg talt for en mere decentral skole. Det talte Dan Kornbek Christiansen om i sit indlæg, hvorefter han sagde:

- Nu skal vi fokusere på fremtiden. Vi skal fokusere på at skabe noget godt. Er vi fra 2012 og til nu nået derhen, hvor vi gerne ville med Glostrup Skole? Det synes jeg ikke, vi er. Det, vi tror på, er vejen frem, er at styrke skolerne og decentralt give noget mere kompetence ud. Lave selvstændige skoler, sagde han.

En skueproces

Debatten om fremtiden for Skolerne i Glostrup startede i denne omgang i januar. Siden da har det været meget begrænset, hvad eksempelvis Emilie Sloth har sagt offentligt om sin holdning til emnet. For eksempel skrev hun i et debatindlæg i Folkebladet i slutningen af marts, at hun havde brug for ’at analysere de informationer, der er kommet ind fra alle interessenterne omkring skolen’, før hun kunne gøre sin stilling op.

Ifølge Venstre, burde flertallet have gjort det klart tidligere, hvilken retning, de gerne ville i.

- Set fra min stol, så har det faktisk været lidt af en skueproces. Den får så nu endelig sin afslutning. Siden januar har Venstre, medarbejdere, skoleledere, ikke mindst forældre, gentagende gange, både på møder og i høringssvar, efterspurgt, hvad det var, man egentlig ønskede, sagde Piet Papageorge (V).

Han henviste til et indlæg fra borgmester Kasper Damsgaard, der lige havde talt om dengang han selv arbejdede på en afdeling af Glostrup Skole. Der oplevede han, at lærere og pædagoger var kede af det, og følte, at Glostrup Skole var blevet trukket ned over hovedet på dem. Samtidig følte eleverne sig ikke som en del af en samlet skole, men som elever på den afdeling, de gik på.

- Så havde det klædt dig under valgkampen, også at sige, at du ville spille skolen op, sagde Piet Papageorge.

Ifølge borgmesteren selv var det dog først efter processen det seneste år, at han har truffet sin beslutning.

- Det har været vigtigt for os at inddrage interessenterne omkring skolen, inden vi lagde os fast på en vision for den kommende skolestruktur. Visionen bygger på de input, vi har fået undervejs, og er grundlaget for vores beslutning om en opsplitning af Skolerne i Glostrup. Som man blandt andet vil kunne læse i visionen, ønsker vi netop at styrke nærdemokratiet, medejerskabet, inddragelse og fællesskaber omkring skolen – så for os har det seneste års proces været den bedste måde at gøre det på, siger Kasper Damsgaard.

Høringssvar

Venstres Torben Martinsen havde gennemgået høringssvarene grundigt. Hans konklusion var, at de fleste ønskede mere afklaring af, hvad en opsplitning vil komme til at betyde.

- Der er endnu ikke fremlagt en analyse med argumenter, hverken for eller imod en reorganisering. Men en så vigtig beslutning, det skal altså ske på et oplyst grundlag. Seks høringssvar peger på en opsplitning af skolen, to peger på at fastholde den nuværende struktur og de sidste otte tager ikke stilling, opsummerede han.

Han mente, at forældrene ikke var blevet hørt i tilstrækkelig grad, da de kun var blevet hørt gennem deres repræsentanter i Skolebestyrelsen og lokalrådene. Og her ønskede man en uddybning af konsekvenserne ved en opsplitning.

Venstre stillede et ændringsforslag om at skyde processen til hjørne i et år.

- I dette år anbefales det, at der arbejdes målrettet med at skabe konturen til, hvordan en eventuel ny skolestruktur med en opsplitning af Skolerne i Glostrup måtte se ud. Desuden bør der i dette arbejde fastsættes konkrete målsætninger for skolen som følge af skolestrukturen, læste Piet Papageorge højt.

Det var dog kun Vestre, der kunne stemme for det forslag.

Emilie Sloth gør det klart, at høringssvarene fra medarbejderne vejede tungt for flertallet.

- Vi har i beslutningen tillagt medarbejdernes bidrag og høringssvar særlig stor betydning. Hvis medarbejderne har det godt, har det positiv effekt hele vejen rundt - på kvaliteten i undervisningen og børnenes trivsel, læring og dannelse. Fællesskabet omkring skolen er fundamentalt for en god skole, som både elever, forældre og medarbejdere føler sig som en del af, tager ansvar for og engagerer sig i, siger hun.

Stadig meget arbejde

Selvom det nu er besluttet, at der fra 1. august næste år igen er fire selvstændige skoler i Glostrup, så er der stadig et stort arbejde foran lokalpolitikerne. Der skal først og fremmest vedtages en ny styrelsesvedtægt for skolevæsnet. I den forbindelse skal der blandt andet tages stilling til, hvordan specialområdet og udskolingen skal organiseres fremover.

Lige nu skal eleverne på skolen i slutningen af 6. klasse vælge en linje, som de skal følge i 7. til 9. klasse. I den forbindelse bliver der klasseoptimeret, så hvis der for eksempel har været 10 6. klasser, kan man nøjes med at oprette otte 7. klasser. Eleverne har altid ret til at blive på deres egen matrikel. Den model vil fortsætte i næste skoleår, men der er ikke truffet en beslutning derefter.

Det er også stadig uklart, hvilke økonomiske konsekvenser, det vil have at splitte skolen op. I forslaget, der blev vedtaget onsdag aften, stod der, at der ikke var nogen økonomiske konsekvenser af forslaget i sig selv.

- Det her kan godt vise sig at blive dyrere, alt efter hvilke beslutninger, vi træffer over det kommende år. Det er jeg med på. Det har vi også skrevet under på, i den budgetaftale, vi har lavet. Men vi har ikke sat beløb på, sagde borgmesteren.

det øverste ledelseslag i dag er for langt væk fra medarbejderne

Emilie Sloth (R)

Vi ønsker at styrke nærdemokratiet, medejerskabet, inddragelse og fællesskaber omkring skolen

Kasper Damsgaard (S)

Der er endnu ikke fremlagt en analyse med argumenter, hverken for eller imod en reorganisering.

Torben Martinsen (V)