Snerydningen i Egedal

Sven Ove Pedersen Bauneholmvej, Stenløse

På trods af et klimatopmøde med klimaforandringerne på programmet om stigende temperaturer, så har vi fået noget af en rigtig god gammeldags Fimbulvinter her i Egedal kommune. Mange har følt sig kaldet til, at kritisere snerydningen i Egedal. Nogle steder er det helt ufremkommeligt, andre har klaget over at kommunen bruger for meget salt. På den baggrund må det jo være meget mere end svært for kommunen, at tilfredsstille alle borgerne i Egedal. Det er især beboere ude i kommunens yderområder der føler sig overset af kommunens snerydning.

Selvfølgelig er jeg bekendt med, at på de private veje har grundejeren selv ansvaret for snerydningen. Og nogle grundejerforeninger har så valgt, at lade et Entreprenørfirma stå for snerydningen. Hvilket jeg personligt finder må være den ideelle løsning. Fordi så slipper hver eneste grundejer for snerydningen af både vej og fortov. Men der findes dog nogle "gråzoner" hvor hverken grundejere eller grundejerforeningerne ikke kan pålægges snerydningen. Det er ofte veje udenfor grundejerforeningens område, men dog grænsende op til området. Her må kommunen vel nok kunne sende i det mindste en fejemaskine af sted og rydde sneen.

For eks. Stenløse syd, hvor der kun bliver ryddet og saltet på en del at Kildebækvejen. Men jeg er bekendt med, at bl.a. skolebussen bruger den gamle Lindendalsvej når skolebørnene skal afhentes ude fra Ågårdsvej samt resten af Stenløse syd. Nogle gange har en behjertet sjæl ryddet lidt af den gamle Lindendalsvej, men kun udefra og ind til havehækkene der grænser op til omtalte vej. Der mangler altså de sidste 100 m. hen til Viadukten, var det mon muligt, at de sidste par meter også blev ryddet for sne? Fordi: vejen bruges stadig af mange skoleelever samt andre med ærinde ned til Stenløsecentret eller børnehaverne omkring centret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...