Med NASA i drømmeland

Næstved // Man kan ikke flyve til en stjerne i det fjerne, men en planet kan også gøre det, når man lægger sig til rette på en af de mange senge hos Drømmeland på Merkurvej ved Megacentret i Næstved.

Drømmelands madrasser og puder fra producenten Tempur er brugt af NASA under rumflyvninger, så udsigten til en nattehimmel i næsten vægtløs tilstand er faktisk opnåelig.

- Materialet i Tempur er viskoelastisk og temperaturfølsomt med åbne celler, der former sig efter kroppen. De åbne celler lader luft strømme gennem madrassen, så kropstemperaturen opretholdes. Cellestrukturen bevæger sig nænsomt omkring kroppens kurver, så den får fuldkommen støtte, hvor der er behov for det, men uden modtryk. Når kroppen løftes fra Tempur-materialet, vender det tilbage til sin oprindelige form, forklarer Brian Sode fra firmaet.

Drømmeland er alene i Næstved-området om at præsentere Tempurs produkter, og søndag 7. februar klokken 11-16 kan man møde netop Brian Sode og Drømmelands personale under åbent hus arrangement i butikken. Der er blandt andet indrettet en «Space Cabin«, hvor man kan hvile på en seng fra Tempur, mens man sendes ud i «rummet« til lyden af en raketopsendelse fra NASA.

- Vores generelle udsalg slutter først 20. februar, så der er masser af gode tilbud over det hele - samt kaffe, sodavand og chips, siger butikschef Dina Jensen med et smil.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...