75 år

Han er født i Århus, men flyttede til Sjælland allerede som barn. Han har arbejdet al sin tid som tømrer, indtil han gik på efterløn.

Han er gift med Grethe, og de har et dejligt hus i Pilevang i Hørve.

Richtar Sørensen går meget op i sin have og den ser ud, som om han har ordnet den med en neglesaks. Parret har også haft en anlægsgartner til at sætte det sidste præg på haven, for den skulle være helt perfekt.

Han holder meget af musik og har da også sørget for underholdningen til sin families fester. Han ynder også at optræde som julemand i december og har engang optrådt i Kundby Forsamlingshus til den årlige juletræsfest.

Han har tre søskende, hvoraf den ene ikke lever mere. Desuden har han fire børn, ni børnebørn og to oldebørn. Fødselsdagen fejres med en familiefest i Knabstruphallen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...