150 Kvickly-ansatte mister job i Hillerød

Hillerød: 150 medarbejdere i Kvickly i SlotsArkaderne i Hillerød fik mandag morgen at vide, at deres arbejdsplads lukker.

Coop Danmark har besluttet at lukke sin Kvickly-butik i Hillerød, fordi supermarkedet giver underskud, og det ikke har været muligt at forhandle en lejeaftale på plads for en mindre butik. 200 Kvickly-ansatte fra City 2 i Høje-Taastrup fik samme besked.

- Vi har dygtige medarbejdere i begge steder, og vi vil nu forsøge at finde job til dem i andre Coop Danmark butikker, men det er klart, at det nuværende jobmarkedet, gør det svært at finde job til alle, siger kædedirektør Jesper Faurholdt, Kvickly. Læs mere under Presse

Coop Danmark besluttede sidste år, at 14 Kvickly xtra varehuse og 67 Kvickly varehuse skulle samles i en fælles butikskæde. Siden er der arbejdet på at gøre de store Kvicklyxtra-butikker mindre. I Hillerød er det ikke lykkedes at lave en ny lejeaftale for en mindre butik i SlotsArkaderne. Det betyder, at Kvickly's har opsagt sit lejemål, og det slutter den 31. august.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...