Monrad ikke sulten

Bordennis. Sportschef i DBTU, Peter Sartz, var naturligvis skuffet over det tredje danske nederlag ud af tre i den lidet prestigemæssige europæiske turnering. Og han var ikke et øjeblik i tvivl om, hvilken vej, der skulle peges, hvis det var en syndebuk, man var ude efter.

- Martin Monrad var jo langt fra formen i dag. Han skulle have taget mere ansvar i sådan en kamp, hvor han er stor favorit i begge sine kampe. Men det var for meget op og ned ad bakke for for, og "Mons" virkede slet ikke sulten, ærgrede Peter Sartz sig.

- Michael Maze skulle efter sin skade bare have en kamp, og det var fint, at han fik bevæget sig. Og Morten Hyrup Rasmussen gør jo en ganske fin landsholdsdebut i den eneste kamp, hvor vi ikke på papiret var favorit.

- Nu ved jeg ikke en gang, om vi teoretisk kan nå videre til semifinalerne. Vi må se - tage en kamp ad gangen og se, om det rækker, sagde sportschefen og roste Vedbæk BTK for et fint arrangement.

Og aftenens syndebuk prøvede ikke at tale udenom, at han havde fejlet i sin egen klubs arrangement:

- På papiret står vi til en klar sejr. Men når det er, jeg falder sådan igennem, som jeg gør, så er der ikke så meget at sige. Mit niveau svinger for meget i forhold til, hvad jeg kan. Jeg er for usikker og svingende, laver for mange fejl, tænker mig ikke om og bevæger mig for dårligt. Så er de spillere gode nok til, at jeg ikke bare kan slå den på cruise control og vinde, sagde Martin Monrad

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...