Ædle metaller til Kastrup Qianball

VORDINGBORG: Det blev en god weekend for Kastrup Qianball, da fem af klubbens spillere for nylig deltog i ungdoms-dm i Ringsted. Der blev kæmpet i både ingle og double, og alle spillede nogle gode kampe og var med fremme hele tiden.

Den ene af de fem deltagere, Kasper Hellesøe, var desværre ikke helt på toppen efter at have ligget syg lige op til stævnet. Det blev til nederlag i de to single-kampe, mens det gik bedre i U17 double, hvor han vandt guld sammen med Teis Zacho.

I alt blev det til otte medaljer for klubbens fem deltagere, der fordelte sig således: Magnus Hansen, U13, guld. Mathias Jakobsen, U15, sølv. Tobias Hansen, U17, guld. Teis Zahco, U17, bronze. Magnus Hansen og Mathias Jakobsen, U15 double, guld. Og som nævnt Kasper Hellesøe og Teis Zacho, U17 double, guld. Sammenlagt en flot præstation, der blev bakket op af forældre og andre medlemmer af klubben, der var mødt op for at støtte spillerne.

Qianball er en kombination af tennis, badminton og squash. Sporten blev lanceret i Kina i 1998 og har i dag en million registrerede spillere. Kastrup Qianball og en søsterklub i Næstved er de to første, der i 2004 blev etableret i Danmark og Europa. I foråret 2006 blev qianball en del af KFUM Idrætsforbund.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...