Af Karl-Johan Røissensten, Violvej 7, 2970 Hørsholm:
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt udtaler til Berlingske.dk "..at det fortsat er partiets holdning, at man ikke skal hæve afgifterne (på smøger og sprut), for det kommer til at gå ud over de lavtlønnede."
Jeg går ud fra, at Liselott Blixt i denne sammenhæng ikke tænker på de to klerikale folketingsmedlemmer i hendes parti.
I 1912 blev spiritusafgiften sat voldsomt i vejret. Begrundelsen var, at de fattige drak så meget brændevin, at det ikke bare gik ud over dem selv, men også var ødelæggende for deres familier. Med afgiftsforhøjelsen lykkedes det at sætte alkoholforbruget ned ikke mindst hos de fattige. Afgiften havde således den ønskede effekt.
Den 24. februar udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen(V red.) "...at tobak og alkohol er skyld i alt for mange dødsfald."
Hertil kan tilføjes, at alt for mange lider en alt for tidlig død, og alt for mange bliver inden da kronisk syge i en årrække på grund af misbruget til skade for dem selv og deres familier og til øgede sundhedsudgifter.
Misbrug findes blandt alle aldersgrupper, og det er rigtigt at en afgiftsforhøjelse vil ramme mest hos de lavtlønnede, herunder unge under uddannelse, men det er måske også dér, at et nedsat forbrug af alkohol og tobak vil have den største samfundsmæssige og sundhedsmæssige gevinst.
Et liberalt synspunkt kunne være, at folk må selv om, at de ryger og drikker sig ihjel, men det går jo ikke bare ud over dem selv og deres nærmeste, det belaster også et velfærdssamfund med et (for borgerne) gratis sundhedsvæsen og med førtidspension til dem, der bliver syge af deres misbrug.
Derfor mener jeg, at det er en god idé, at regeringen sætter afgifterne på tobak og alkohol op, og at Dansk Folkeparti bør tage deres holdning til afgiftsforhøjelserne op til fornyet overvejelse.