Langtved Færgekro skal ikke kopieres

Lejre Kommune: Der kommer ingen kopi af den nedbrændte Langtved Færgekro ved Munkholmbroen. Det siger greve Johan Scheel, Ryegaard gods, i et fødselsdagsinterview til DAGBLADET. Han nævner, at kroen kan blive erstattet af et traktørsted eller noget andet - det er endnu uvist.

Her på tærsklen til Johan Scheels 50 års fødselsdag onsdag den 31. marts er alt stadig uafklaret omkring erstatning for kroen. Et nybyggeri vil tage tid og kræve diverse tilladelser - med en beliggenhed på fredet jord og ned til Isefjord.

- Kroen kan blive til en café, et traktørsted eller et visitor-center, hvor man kan få oplysninger om nationalparken, fortæller Johan Scheel om sine idéer.

Langtved Færgerkro hørte ind under Ryegaard gods. I alt hører godt en snes ejendomme under godset, og blandt andet derfor er der tre håndværkere ansat her. For modsat andre har Johan Scheel ekspanderet i stedet for at skære ned.

Han kan derfor nu se tilbage på travle år med flere aktiviteter og mere landbrugsjord under plov. Hans egne ansatte passer i dag 850 hektar landbrugsjord i stedet for de 450 hektar, han i 1998 overtog fra sin far, Niels Scheel.

- De 200 hektar passer vi nu blot for andre, og noget jord er forpagtet, præciserer Johan Scheel beskedent.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...