Hyldestband besøger hjemmebanen

Der er sange fra alle epoker fra Thin Lizzys karriere, når Falling Hazard på lørdag vender næsen hjem forbi Rødager Bodega

Der er sange fra alle epoker fra Thin Lizzys karriere, når Falling Hazard på lørdag vender næsen hjem forbi Rødager Bodega

Der er statsgaranti for god opbakning, når lokale band Falling Hazard kigger forbi hjemmebanen på Rødager Bodega lørdag den 11.november.

Det dansk-svenske band har eksisteret siden 2015 og er det flittigst optrædende Thin Lizzy-tributeband i Danmark.

På Rødager Bodega kan publikum selvfølgelig forvente at høre store Thin Lizzy-hits som ’Whiskey In The Jar’ og ’The Boys Are Back In Town’, men der bliver der også plads til nogle af de mere sjældne og eksotiske sange fra Thin Lizzys store bagkatalog – og sange, som ikke er blevet officielt udgivet.

Den musikalske kvartet består af de to guitarister Theis Henriksen og svenske Janne Stark, trommeslager Juri Møller Rasmussen og bassist Lars Schmidt.

Falling Hazard forventes at gå på scenen klokken 21, og der er gratis adgang til koncerten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...