Hillerød: Sognepræst Anne Boye fra Præstevang Kirke i Hillerød sagde følgende, da Nelly Jane Benneweis' urne onsdag ved blev nedsat i Benneweis' familiegravsted på Nyhuse Kirkegård i Hillerdø:
"Den 4. juni sidste år blev Nelly Jane Benneweis bisat med pomp og pragt fra Brønshøj kirke.
Ligesom det skulle være.
I dag er tiden så inde hvor hendes jordiske rester skal stedes til hvile her på Nyhuse kirkegård ved siden af Sonny Benneweis - hendes mand.
Der er holdt tale over Nelly Jane én gang, så det vil ikke være på sin plads at gøre det igen - men inden jeg læser fra Salmernes Bog, vil jeg blot understrege, at Nelly Jane kan hvile i ro.
The show must and will go on - og det gjorde det så sandelig også i går aftes for 123. gang med en forrygende forestilling, der blev startskuddet på endnu en sæson. At publikum ligefrem spontant rejste sig op under og efter forestillingen for at give deres applaus - det ville have varmet hjertet på en cirkusprinsesse og sprec-thal-meister som Nelly Jane.
En legende er ikke mere - men jeg har lært at man ikke siger "farvel" i familien Benneweis - men "på gensyn".
Så på gensyn Nelly Jane - må Guds fred være med dig, over dig og i dig."