En 25-årig kvinde fra Hillerød var knap så begejstret, da to af hendes bekendte mandag aften satte et opslag op på Kvicklys opslagstavle i Prøvestenscentret i Helsingør.
Under køb-salg-rubrikken skrev de en tekst, der lød "Uforpligtende sex, bare ring", hvorefter de havde skrevet den 25-årige kvindes telefonnummer. Det blev anmeldt til Nordsjællands Politi tirsdag ved 14.30-tiden, hvor den fortørnede kvinde i Hillerød oplyste, at hun havde to navngivne jævnaldrende kvinder mistænkt for chikanen. De kommer fra henholdsvis Helsingør og Frederiksværk.
