Anders Jochumsen til Stenløse

Fodbold: 29-årige Anders Jochumsen er klar til at tørne ud for Stenløse Boldklub i 2. division i foråret.

Angriberen fik en time på banen, da Stenløse i weekenden besejrede Vanløse 3-2 i en træningskamp på kunststoffet i Stenløse.

Det blev ikke til scoringer, men Anders Jochumsen gled godt ind i spillet med med-angriber Thomas Wagner.

- Det bliver utroligt spændende. Jeg synes allerede efter den første kamp, at de går godt i spænd. Der er en god indbyrdes forståelse. Jeg ser meget frem til sæsonen, siger Stenløse-træner Jesper Rosborg.

Anders Jochumsen spillede i fjor uden den helt store succes i Brønshøj og Vanløse, og i vinterpausen har han trænet med i danmarksserieklubben Avedøre. I Stenløse håber man at se Jochumsen i den form, hvor han hentede stor succes i blandt andet Lyngby, Herfølge og Fremad Amager.

Træningskamp

Stenløse-Vanløse 3-2 (1-2)

Stenløses mål: 1-0 Kristian Krøyer, 2-2: Michael Fleischer, 3-2: Thomas Wagner.

Stenløse: Daniel Ruberg - Morten Sørensen, Andreas Jørgensen, Michael Knudsen, Mikkel Vive - Danny Mirabel, Peter Hansen, Michael Fleischer, Kristian Krøyer - Anders Jochumsen, Thomas Wagner. På bænken: Søren Rasmussen, Patrick Larsen, Christian Brøndum.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...