Service 5+ indbefatter de mest nødvendige tjek af bilen. Den får skiftet motorolie og oliefilter, ligesom alle hængsler, låse og kabler smøres. Samtidig bliver alle bilens vitale dele tjekket: Gearkasse, undervogn, batteri, bremser, lys og så videre. Finder Peugeot-mekanikeren eventuelle fejl eller mangler, vil han komme med en anbefaling til, hvad der bør udbedres snarest og, hvad der kan vente - men man vil aldrig opleve at blive præsenteret for en uforudset regning.
Udover at den faste pris giver økonomisk tryghed, så giver Service 5+ Peugeot-ejeren en ekstra sikkerhed. Med Service 5+ eftersynet når det autoriserede værksted nemlig rundt om alle aspekter af bilen, og det vil sige, at man har vished for, at den gennemgår de rigtige kontroller, og at den får udført kampagner og opdateringer, som anbefales fra fabrikken.
Som en ekstra bonus vil stemplerne i servicebogen give den brugte bil endnu mere værdi i en salgssituation. En brugt bil, der har servicebogen i orden, vidner om, at ejeren har passet på sin bil og giver den potentielle kunde sikkerhed for, at der ikke er nogen lig i lasten.
Unik motorgaranti
Med Service 5+ følger en helt unik motorgaranti, som skiller sig væsentligt ud. Hvis man som Peugeot-ejer overholder alle serviceeftersyn, er bilen dækket af Peugeots motorgaranti: Det vil sige, at reparationer inden for motorblokken er dækket af garantien, indtil bilen har kørt 200.000 kilometer.
Det eneste krav, man som Peugeot-ejer skal leve op til for at beholde sin motorgaranti, er at overholde de anbefalede serviceeftersyn, hvilket blandt andet også betyder, at tandremmen skal skiftes hvert femte år på et dansk autoriseret Peugeot-værksted.
Men selv hvis man har købt en brugt Peugeot, der ikke har servicebogen i orden, kan man blive omfattet af garantien ved at købe et serviceeftersyn og følge det op med endnu et serviceeftersyn.
