Paradise-babe: En russisk roulette er...

Kokkedal: I onsdagens afsnit af Paradise Hotel siger Paradise-baben Amalie fra Kokkedal til en anden deltager ved navn Stinna, at hun går klædt som en russisk roulette. B.T. har spurgt Amalie, hvordan en russisk roulette ser ud.

- Det jeg mente var, at hun i sin tarvelige påklædning lignede en af de der russiske dansere, du ved, forklarer Amalie til bt.dk

- Jeg blev rigtig ked af det, for det var en fejl, og jeg kunne mærke det med det samme. Men som I så, så svinede hun mig til, og jeg blev rigtig ked af det.

Amalie har gruet for at se onsdagens afsnit.

- Jeg har gruet for afsnittet, for jeg ved, det er pinligt. Jeg blev mobbet på hotellet i lang tid og googlede også russisk roulette, da jeg kom hjem. Det er et slags spil, siger Amalie.

På Facebook har man taget godt imod Amalies udtalelse. Indtil videre er der oprettet fire forskellige grupper. Grupperne hedder: "For alle os der godt kan li' at gå klædt som en russisk roulette" (770 medlemmer), "os der stadig mangler at skaffe et "russisk roulette" kostume til fastelavn" (300 medlemmer), "Du ligner en russisk roulette" (170 medlemmer) og "For alle der bar' hader folk der går klædt som Russisk Roulette" (104 medlemmer).

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...