Flere forældre kritiserer central skole: Som en krigszone

Efter påbud om vold fra elever helt ned til 0. klasse kritiserer flere forældre nu Dagmarskolen for at svigte både de ansatte og eleverne. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Efter påbud om vold fra elever helt ned til 0. klasse kritiserer flere forældre nu Dagmarskolen for at svigte både de ansatte og eleverne. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

- Ledelsen lytter hverken til forældrene eller lærerne.

Så klart lyder det fra Carola Hansen, der sammen med to andre forældre står frem med deres oplevelser af Dagmarskolen i Ringsted.

18. oktober fik den bynære skole et påbud af Arbejdstilsynet for ikke at håndtere psykisk og fysisk vold fra elever i 0.-2. klasse godt nok og gav skolen et halvt år til udbedre forholdene.

Forældrene kan til fulde genkende ledelsesstilen.

- Ledelsen er blottet for enhver forståelse af samarbejde mellem lærere og forældre. Jo, min søn er blevet visiteret til Bifrostskolen (specialskole, red.), fordi jeg kender til juraen på området og har klaget til alle dem, man kan klage til i kommunen, men det er jo ikke alle, der har de samme resurser, siger “Vicki”, der ikke ønsker at stå frem af hensyn til sin søn og sit job.

Jesper Ulrich Jørgensen, skolecenterchef i Ringsted Kommune, kan ikke genkende billedet af Dagmarskolen.

Når forældre udtrykker utilfredshed over forhold på skolen, lyttes der naturligvis altid til denne. Generelt kan jeg ikke genkende det billede som der tegnes af skolen i dagbladets artikler den seneste tid, for det er min klare overbevisning at Dagmarskolen er et rigtig godt sted at være for både barn og voksne.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...