Slagelse: Modemilliardæren Klaus Helmersen betalte i januar 1996 intet mindre end 24,6 millioner for Store Frederikslund Gods, som i mange år var ejet af familien Grevenkop-Castenskiold.
Klaus Helmersen er manden bag tøjmærkerne Carli Gry og Jackpot.
En ejendom som den kontroversielle håndboldtræner Anja Andersen i øvrigt også har boet på en periode.
Prisen på godset fremgår af de oplysninger, man nu gratis kan trække ud af boliga.dk, boligsiden.dk eller home.dk tre sider, der nu tilbyder at vise salgspriser på mere end to millioner boliger i Danmark.
Det er St. Frederikslund Holding A/S v/ Klaus Helmersen, der købte godset den 19. januar 1996.
I 1997 overdrog selskabet godset til anden part i en familieoverdragelse for 27 millioner kroner, og i 1999 købte holdingselskabet så firmaet tilbage for intet mindre end 75 millioner kroner.
Det fremgår af oplysninger på portalen ois.dk.