Snerydningen - eller mangel på samme i Lyngby-Taarbæk

Vinteren har vist tænder og snefaldet har aktiveret kommunens glatføreberedskab. Vi bor på en villavej, hvor kommunen har påtaget sig rydningen mod betaling. Det sker ved saltning og hver gang, det har sneet, rykker kommunens bil ud.

De sidste ugers snefald har vist, hvor helt igennem amatøragtigt kommunens snerydning foregår. Uanset snemængde holder kommunen fast i, at der kun skal saltes. Ved det seneste store snefald afstedkom denne politik, at saltbilen kom en 4-5 dage i træk, hvad der betød, at vi i samme periode skred og gled rundt i et pløre og ælte af brun sne. Ikke blot på vores lille villavej, men overalt i kommunen.

Hvor er sneploven eller fejemaskinen henne i Lyngby-Taarbæk kommune? Er de begge sparet væk, eller er det bare gammeldags, forstokket snerydningspolitik, der gør, at vi som borgere må trækkes med dette disse saltmængder og den usikkerhed, som snesølet, som følge af saltningen, medfører. Næ, giv os sneplov, fejemaskine og det gode gamle grus tilbage og fri os for saltet, som skader langt mere end det gavner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...