DSU Distrikt Nordsjælland har torsdag aften valgt 25-årige Jonas Witt Hansen, der er studerende på RUC og bosiddende i Hillerød, som ny distriktsformand. Jonas Witt Hansen har igennem næsten tre år været formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Hillerød.
Jonas Witt Hansen siger:
"Jeg er meget glad for valget og tilliden der er givet mig. Det kræver hårdt arbejde, men jeg er sikre på at vi sammen kan løfte opgaven. Vi skal styrke vores organisation og kampagnemetoder, så vi står som de stærkeste til næste folketingsvalg. Med valget af den nye ledelse, skyder DSU Nordsjælland folketingsvalgkampen i gang allerede nu".
Jonas Witt Hansen, som ikke stopper som formand for DSU Hillerød, afløser Zacharias Polonius som har valgt at arbejde mere koncentreret med arbejdet i fagbevægelsen.
DSU Distrikt Nordsjælland dækker Nordsjællands storkreds, hvor der er syv DSU-afdelinger.
Jonas Witt Hansen er formand DSU Hillerød, medlem af DSU's Landsledelse, mediechef i DSU NEWS og næstformand DSU's Klimaudvalg.