Billedet af denne dompap er taget på Ørnekulsvej ved Ordrup kirkegård, hvor der i nogle dage har opholdt sig en flok på omkring 10, hvilket er mange for denne fugl, der mest ses parvis eller højst 4-6 ad gangen.

Her i vinterkulden kan man rundt omkring i haver og parker være heldig at se de smukke, farverige fugle, travlt optaget af at spise frø og knopper i træer og buske.

Den røde, sorte og grå pompap hører til finkefuglene, som blandt andet udmærker sig ved at have et meget kraftigt næb, velegnet til at knække hårde frøkærner. Som så ofte i fugleverdenen er den flotte, røde farve forbeholdt hannen, mens hunnen må nøjes med en mere afdæmpet brunlig farve.

Dompappen yngler også i Danmark, men om vinteren hænder det, at bestanden mangedobles af fugle, som er fløjet sydover på flugt for kulden i det nordlige Skandinavien.

At dens navn sommetider bruges i en temmelig nedsættende betydning, beror på en misforståelse. Navnets første stavelse 'dom' kommer fra 'domkirke' og 'pap' fra 'pape', en middelalderlig betegnelse for en højtstående gejstlig. Fuglen har man i sin tid navngivet efter hannens røde og sorte farver, som mindede om farverne på dragter båret af biskopper og kardinaler.